PopulærtDP World TourStarttider i Rocco Forte Sicilian Open, torsdag og fredag

Starttider i Rocco Forte Sicilian Open, torsdag og fredag

Fire af de fem danskere er i de såkaldte tv-bolde i de første to runder af Rocco Forte Sicilian Open, som sidste år blev vundet af Alvaro Quiros.

Thorbjørn Olesen og Thomas Bjørn skal spille sammen i de første to runder, mens de øvrige danskere er Lucas Bjerregaard, Søren Kjeldsen og Jeff Winther.

Der spilles om en præmiesum på 1 mio. €, så det er én af de mindste turneringer. At de fire danskere er i de primære grupper siger også lidt om feltet, der er uden de helt store profiler.

Som nr. 99 på verdensranglisten er Eddie Pepperell den højest rangerede i feltet, mens Thorbjørn Olesen på 112. pladsen er næstbedst. Den højest rangerede fra Race to Dubai ranglisten er den forsvarende mester Alvaro Quiros, der er på en forholdsvis beskeden 32. plads.

Thorbjørn vandt på banen i 2012

Rocco Forte Open blev spillet på Verdura GC første gang sidste år, men banen var også vært for Sicilian Open 2012.

Det var her Thorbjørn Olesen vandt sin første af nu fire Europa Tour sejre foran Chris Wood på 2. pladsen, mens Søren Kjeldsen og Nicolas Colsaerts delte 3. pladsen.

Ugens bane er en kombination af 9 huller fra Verdura Resort East Course og 9 huller fra West Course, som begge er designet af Kyle Phillips.

Tæller også til Challenge Touren

Turneringen tæller også til Challenge Tour ranglisten, så spillere med en kategori der får også indtjening til Road to Ras Al Khaimah ranglisten, ligesom Belgian Knockout og Shot Clock Masters også er tællende på Challenge Touren.

Til Challenge Tour ranglisten optjenes dog kun det antal point, som spilleren ville have fået ved at deltage på Challenge Tour i samme uge. Så hvis man f.eks. bliver nr. 30 i Rocco Forte Sicilian Open, så får samme man point som for en 30. plads i Open de Portugal (tæller ikke til Europa Touren i år).

Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte torsdag til søndag. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Der er ingen tidsforskel – nedenfor ses udvalgte starttider for de første to runder. En * angiver start på 11. hul.

Torsdag / Fredag

07:35 / 12:50* – Jeff Winther – Josh Geary – Jazz Janewattananond
08:10* / 12:55 – Thomas Aiken – Austin Connelly – David Horsey
08:20* / 13:05 – Lucas Bjerregaard – Lee Slattery – James Morrison
08:30* / 13:15 – Thomas BjørnThorbjørn Olesen – Eddie Pepperell
08:40* / 13:25 – Edoardo Molinari – Haydn Porteous – Andy Sullivan

12:55 / 08:10* – Mikko Korhonen – Sam Horsfield – Andrea Pavan
13:05 / 08:20* – David Drysdale – S.S.P. Chawrasia – Jaokim Lagergren
13:15 / 08:30* – Matthew Southgate – Matteo Manassero – Alvaro Quiros
13:25 / 08:40* – Søren Kjeldsen – Mike Lorenzo-Vera – Nino Bertasio

Rocco Forte Sicilian Open, starttider

Rocco Forte Sicilian Open, leaderboard

Thorbjørn Olesen efter sejren i Sicilian Open 2012 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk