MajorsMastersStarttider i Masters 2023, torsdag og fredag

Starttider i Masters 2023, torsdag og fredag

Opdateret: Fredagens startider er rykket 30 minutter frem, så første start er kl. 13:30 og ikke kl. 14. Tiderne nedenfor er ikke ændret.

— oOo —

Se alle starttider for de første to runder af Masters 2023 på Augusta National, som desværre er uden dansk deltagelse.

Der er 88 spillere i feltet, fordelt på 28 tre-bolde og 2 to-bolde.  Der er to fra Skandinavien med svenske Alex Noren og Viktor Hovland fra Norge. Hovland begynder torsdag kl. 16:18 og fredag kl. 19:24 i selskab med Tiger Woods og Xander Schauffele, så dem vil der være meget fokus på.

De største stjerner har en sen starttid enten torsdag eller fredag, da TV-sendingen begynder først sent på dagen, men alle slag kan ses på Masters.com og i Masters App’en.

Den forsvarende mester Scottie Scheffler skal spille med Max Homa og amatøren Sam Bennett, der vandt US Amateur 2022, med start torsdag kl. 19:36 og fredag kl. 16:30. Det er en tradition i Masters, at den forsvarende mester spiller med US Amateur vinderen.

Der er syv amatører i feltet, og størst forventninger er der til Gordon Sargent, som begynder kl. 18:48 / 15:36. Han er nr. 1 på amatørernes verdensrangliste, og er 19 år selvom han ser noget yngre ud. Og så har han voldsom fart i køllehovedet og slår meget meget langt.

18 LIV Golf spillere er ikke isoleret

Der er 18 LIV Golf spillere, som blev udskammet da det stod klart, at de måtte deltage i Masters. Nogle troede Masters og Augusta National ville sætte LIV spillerne sammen de første dage for nærmest at ignorere dem, men de er blandet med alle andre.

Der er også kun 88 spillere i feltet, og 20 % af dem er LIV spillere., og f.eks. skal Cameron Smith, der vandt The Open 2022, spille i fredagens sidste gruppe fredag i selskab med Masters 2021 vinderen Hideki Matsuyama og Sungjae Im.

Nicklaus, Player og Watson slår de første slag kl. 13:40

Den første starttid er torsdag kl. 14:00 dansk tid (kl. 08:00 lokal tid), men allerede kl. 13:40 slår 87-årige Gary Player, 83-årige Jack Nicklaus og 73-årige Tom Watson de første slag på 1. tee.

Det gør de som såkaldte Honorary Starters, hvilket Player og Nicklaus har været sammen med Arnold Palmer siden 2012, mens Tom Watson blev Honorary Starter sidste år. Arnold Palmer døde i september 2016, så han blev mindet inden starten i 2017, og vil altid blive husket.

De slår kun drivet på 1. hul, og er ikke med i Masters.

Masters sendes på TV3 Sport og Viaplay Total. Læs mere i denne artikel eller se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Tidsforskellen er -6 timer. Første start er kl. 14:00 dansk tid (08:00 lokal tid), mens dagens sidste start er kl. 20:00 begge dage.

Nedenfor ses alle starttiderne for de første to runder i dansk tid. Alle begynder på 1. tee. En * angiver at spilleren er amatør

Torsdag / Fredag

13:40 – Gary Player – Jack Nicklaus – Tom Watson

14:00 / 17:06 – Mike Weir- Kevin Na
14:12 / 17:18 – Vijay Singh – Scott Stallings- *Matthew McClean
14:24 / 17:30 – Sandy Lyle – Jason Kokrak – Talor Gooch
14:36 / 17:42 – Fred Couples – Russell Henley – Alex Noren
14:48 / 17:54 – Adrian Meronk – Kevin Kisner – Louis Oosthuizen
15:00 / 18:12 – Larry Mize – Min Woo Lee – *Harrison Crowe
15:12 / 18:24 – Sergio Garcia – Kazuki Higa – Keith Mitchell
15:24 / 18:36 – Patrick Reed – Adam Svensson – Sahith Theegala
15:36 / 18:48 – Shane Lowry – Mackenzie Hughes – Thomas Pieters
15:48 / 19:00 – Bubba Watson – Seamus Power – *Mateo Fernandez de Oliveira
16:06 / 19:12 – Abraham Ancer – Chris Kirk – Keegan Bradley
16:18 / 19:24 – Tiger Woods – Viktor Hovland – Xander Schauffele
16:30 / 19:36 – Adam Scott – Patrick Cantlay – Kurt Kitayama
16:42 / 19:48 – Justin Thomas – Jon Rahm – Cameron Young
16:54 / 20:00 – Hideki Matsuyama – Cameron Smith – Sungjae Im

17:06 / 14:00 – Jose Maria Olazabal – Cameron Champ
17:18 / 14:12 – Charl Schwartzel – Taylor Moore – *Aldrich Potgieter
17:30 / 14:24 – J. T. Poston – Francesco Molinari – Bryson DeChambeau
17:42 / 14:36 – Bernhard Langer – Mito Pereira – *Ben Carr
17:54 / 14:48 – Danny Willett – Gary Woodland – Brooks Koepka
18:12 / 15:00 – Sepp Straka – Harold Varner III – Kyoung-Hoon Lee
18:24 / 15:12 – Phil Mickelson – Tom Hoge – Si Woo Kim
18:36 / 15:24 – Billy Horschel – Harris English – Ryan Fox
18:48 / 15:36 – Zach Johnson – Jason Day – *Gordon Sargent
19:00 / 15:48 – Brian Harman – Joaquin Niemann – Tyrrell Hatton
19:12 / 16:06 – Dustin Johnson – Corey Conners – Justin Rose
19:24 / 16:18 – Matthew Fitzpatrick – Collin Morikawa – Will Zalatoris
19:36 / 16:30 – Scottie Scheffler – Max Homa – *Sam Bennett
19:48 / 16:42 – Tom Kim – Rory McIlroy – Sam Burns
20:00 / 16:54 – Jordan Spieth – Tommy Fleetwood – Tony Finau

Masters, leaderboard
– alternativ på pgatour.com
Masters, Track (følg alle spillere)
Masters, My Group (se video med alle slag)

Masters, starttider

Augusta National – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk