PopulærtDP World TourStarttider i Magical Kenya Open, torsdag og fredag

Starttider i Magical Kenya Open, torsdag og fredag

Lucas Bjerregaard, Joachim B Hansen, Søren Kjeldsen, Benjamin Poke og Nicolai Højgaard er de fem danskere i Magical Kenya Open presented by Johnnie Walker, som er den første af to turneringer på Karen CC i Kenya. I skrivende stund er Martin Simonsen anden reserve, så han kan muligvis komme med.

Fra 1991 – 2018 var Kenya Open en Challenge Tour turnering, mens det da Guido Migliozzi vandt i 2019 var en Europa Tour turnering. Selve turneringen, Kenya Open, blev spillet første gang i 1967 med Seve Ballesteros og Ian Woosnam blandt de tidligere vindere.

Det er en mindre turnering med en præmiesum på 1 mio. €, så Aaron Rai og George Coetzee er de eneste fra top-100 på verdensranglisten, hvor de er henholdsvis nr. 77 og 87. Man har også været langt nede i kategorierne for at fylde feltet.

Spilles på Karen CC, der er opkaldt efter Karen Blixen

Der spilles på Karen CC, som ligger nær Nairoba. En stor del af banen er anlagt på den tidligere kaffeplantage, som Karen Blixen ejede og drev. Hun boede i Afrika fra 1914 – 1931, mens golfklubben blev grundlagt i 1937.

Som Challenge Tour turnering har man gennem årene spillet på Karen CC og Muthaiga GC, så nogle af spillerne kender banen, der har været vært ni gange på Challenge Touren. Da Lorenzo Gagli vandt i 2018 og Aaron Rai i 2017 var det på Muthaiga GC, mens det var på Karen CC da Sebastian Söderberg vandt i 2016 og Haydn Porteous i 2015.

Thomas Bjørn blev nr. 12 i 2019 og i øvrigt nr. 2 tilbage i 1995, da James Lee vandt Challenge Tour turneringen på banen. Thomas Bjørn har dog fravalgt at deltage i år.

Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Tidsforskellen er +2 timer. Nedenfor ses udvalgte starttider for de første to runder i dansk tid – en * angiver start på 10. hul.

Torsdag / Fredag

05:30* / 10:30 – Darren Fichardt – Dean Burmester – Søren Kjeldsen
05:40* / 10:40 – Garrick Higgo – Jorge Campillo – Romain Langasque
05:50 / 10:50* – Jacob Okello – Zander Lombard – Joachim B Hansen
05:50* / 10:50 – JC Ritchie – Lucas Bjerregaard – Chris Paisley
06:00 / 11:00* – Julian Suri – Ashley Chesters – Benjamin Poke
06:00* / 11:00 – Aaron Rai – Jamie Donaldson – Sam Horsfield
06:10* / 11:10 – Jazz Janewattananond – Justin Harding – Matthias Schwab
06:20* / 11:20 – Adrian Otaegui – Jordan Smith – Scott Hend
06:30* / 11:30 – Lorenzo Gagli – Haydn Porteous – Sebastian Söderberg

10:30 / 05:30* – Haotong Li – Pep Angles – Gavin Green
10:40 / 05:40* – Jayden Schaper – Ondrej Lieser – Alexander Levy
10:50 / 05:50* – Richard McEvoy – Joost Luiten – John Catlin
11:00 / 06:00* – Guido Migliozzi – Georgee Coetzee – Shubhankar Sharma
11:10 / 06:10* – Wilco Nienaber – Kurt Kitayama – Gaganjeet Bhullar
11:20 / 06:20* – Ross McGowan – Steven Brown – Daniel Van Tonder
11:30 / 06:30* – Richard Bland – Benjamin Hebert – Victor Dubuisson
12:00* / 07:00 – Mutahi Kibugu – Yikeun Chang – Nicolai Højgaard

Magical Kenya Open presented by Johnnie Walker, starttider

Magical Kenya Open presented by Johnnie Walker, leaderboard

Trofæet i Kenya Open – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

Verdensranglisterne, 18. november 2024

For første gang nogensinde er Rasmus Højgaard i top-50 på verdensranglisten, da han med en 2. plads i sæsonfinalen rykkede frem som nr. 45....

De fem nyeste artikler på 19hul.dk