Se starttiderne for de første to runder af Made in HimmerLand presented by FREJA 2021, hvor der er 16 danskere i feltet.
De 16 danskere er Thorbjørn Olesen, Lucas Bjerregaard, Joachim B Hansen, Rasmus Højgaard, Thomas Bjørn, Niklas Nørgaard Møller, Morten Ørum Madsen, John Axelsen, Lasse Jensen, Peter Launer Bæk, Marcus Helligkilde, Jeff Winther, Søren Kjeldsen, Benjamin Poke, Nicolai Højgaard og Martin Simonsen.
Og så er der halvt danske Trevor Simsby, der har vundet på Asian Tour og imponerede med en 37. plads i WGC – Workday Championship at The Concession.
Desværre får de som følge af COVID-19 restriktioner ikke opbakning fra så mange tilskuere. Der må maksimalt være 2.000 personer på området inkl. spillere, caddies, ansatte, presse mv. så det er primært kun sponsorer og inviterede gæster, som kan opleve turneringen live. Den store folkefest må vente til næste år.
Der er seks fra top-100 på verdensranglisten i feltet. Som nr. 46 er Robert MacIntyre den bedst placerede efterfulgt af Bernd Wiesberger (65), Andy Sullivan (74), Brandon Stone (89), Aaron Rai (94) og Rasmus Højgaard (100).
Alle med en kategori kunne komme med
Alle med et Europa Tour kort har kunnet få en plads i feltet. Alle der klarede cuttet på Tourskolen i 2019, men ikke fik et Europa Tour kort, i kategori 22 samt spillere fra Asian Tour med en perifer kategori 23 har således kunnet få en plads i feltet.
Bl.a. er Paul Peterson, der vandt D+D REAL Czech Masters 2016 kommet med via sin 34. plads på Asian Tour 2019 ranglisten, og så er man meget langt nede i kategorierne.
Halvering af præmiesummen
Made in HimmerLand spilles for syvende gang, og bortset fra i 2018 hvor Silkeborg Ry Golfklub var vært, så er den danske Europa Tour turnering hvert år blevet spillet i HimmerLand. Her skal den efter navneskiftet fra Made in Denmark til Made in HimmerLand spilles fast de kommende år.
Turneringen blev aflyst i 2020 pga. COVID-19, så Bernd Wiesberger vandt den seneste udgave i maj 2019.
Dengang i 2019 blev der spillet om 3 mio. €, men som en direkte konsekvens af COVID-19 er præmiesummen halveret til 1,5 mio. € i 2021.
V Sport Golf, TV3 Sport og Viaplay.dk sender direkte. Læs mere i denne artikel eller se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.
Nedenfor ses udvalgte starttider for de første to runder, hvor en * angiver start på 10. hul.
Torsdag / Fredag
07:30 / 12:30* – Lauri Ruuska – Benjamin Poke – Lasse Jensen
07:30* / 12:30 – Eddie Pepperell – Sebastian Soderberg – Renato Paratore
07:40 / 12:40* – Janne Kaske – Kristoffer Broberg – Lorenzo Scalise
07:40* / 12:40 – Thomas Detry – Andrew Johnston – Thomas Bjørn
07:50 / 12:50* – Scott Hend – Morten Ørum Madsen – Adrian Otaegui
07:50* / 12:50 – Matthias Schwab – Justin Harding – Richard Bland
08:00 / 13:00* – Rikard Karlberg – Wilco Nienaber – Søren Kjeldsen
08:00* / 13:00 – Joost Luiten – Pablo Larrazábal – Jason Scrivener
08:10* / 13:10 – Jorge Campillo – Kurt Kitayama – Maximilian Kieffer
08:20 / 13:20* – Robin Sciot-Siegrist – Peter Launer Bæk – Niklas Lemke
08:20* / 13:20 – Victor Dubuisson – Thorbjørn Olesen – Ashley Chesters
08:30 / 13:30* – Sebastian Garcia Rodriguez – Niklas Nørgaard Møller – Rhys Enoch
08:30* / 13:30 – Jeff Winther – Mike Lorenzo-Vera – Nicolai von Dellingshausen
08:50* / 13:50 – Trevor Simsby – Haotong Li – Julien Guerrier
12:30 / 07:30* – Paul Dunne – Adrian Meronk – Nicolai Højgaard
12:40 / 07:40* – Guido Migliozzi – Brandon Stone – Aaron Rai
12:50 / 07:50* – Bernd Wiesberger – Robert MacIntyre – Rasmus Højgaard
13:00 / 08:00* – Adri Arnaus – Andy Sullivan – Mikko Korhonen
13:10 / 08:10* – Lucas Bjerregaard – Romain Langasque – Laurie Canter
13:20 / 08:20* – Joachim B Hansen – Stephen Gallacher – Robert Rock
13:30* / 08:30 – Suradit Yongcharoenchai – Lee Slattery – Marcus Helligkilde
13:50 / 08:50* – Adrian Saddier – John Axelsen – Jack Senior
14:10 / 09:10* – Sihwan Kim – Dimitrios Papadatos – Martin Simonsen