Challenge TourStarttider i Euram Bank Open, onsdag og torsdag

Starttider i Euram Bank Open, onsdag og torsdag

Efter sidste uges Austrian Open, som blev vundet af Marc Warren, er Europa Touren og Challenge Touren blevet i Østrig, hvor det nu gælder Euram Bank Open, som spilles fra onsdag til lørdag, med syv danskere.

Igen er det med en præmiesum på 500.000 €, så det er en lille Europa Tour og en stor Challenge Tour turnering. Langt de fleste Europa Tour spillere har da også fravalgt turneringerne i Østrig, så de venter til UK Swing fra den 22. juli. I Storbritannien har fem af de seks turneringer en præmiesum på 1 mio. €, så det er noget mindre end man er vant til, hvilket Europa Tour direktøren Keith Pelley forberedte spillerne på tilbage i april.

Det er primært Challenge Tour spillere, som er med i Østrig heriblandt de syv danskere; Nicolai Højgaard, Martin Simonsen, Mark Flindt Haastrup, Martin Ovesen, Niklas Nørgaard Møller, Nicolai Kristensen og Oliver Hundebøll.

Joost Luiten, Adri Arnaus og Francesco Laporta er de eneste tre fra top-150 på verdensranglisten, hvor de er henholdsvis nr. 103, 113 og 135.

En Challenge Tour turnering de seneste to år

Euram Bank Open på GC Adamstal har været en Challenge Tour turnering de seneste år med Darius van Driel som vinder af den første udgave i 2018, mens Calum Hill vandt i 2019.

Der er ikke direkte tv fra Østrig, så det genoptages først med UK Swing i næste uge. Ærgerligt turneringen ikke sendes direkte på tv, for Adamstal ser ud til at være en meget flot og smuk bane, der også regnes for at være den bedste i Østrig. Noget vi sikkert kan se, når der kommer højdepunkter.

Nedenfor ses udvalgte starttider for de første to runder, hvor alle starter på 1. hul. Der er ingen tidsforskel.

Torsdag / Fredag

08:40 / 12:50 – Rikard Karlberg – Bernd Ritthammer – Lorenzo Gagli
08:50 / 13:00 – Sami Välimäki – Joost Luiten – Adri Arnaus
09:55 / 14:05 – Martin Ovesen – Alexander Knappe – Bradley Moore
10:35 / 14:45 – Niklas Nørgaard Møller – Julien Brun – David Borda
10:45 / 14:55 – Jonas Kölbing – Emilio Cuartero Blanco – Nicolai Kristensen

12:50 / 08:40 – Pedro Figueiredo – Anton Karlsson – Francesco Laporta
13:00 / 08:50 – Sebastian Heisele – Nicolai Højgaard – Marcel Siem
13:25 / 09:15 – Mark Flindt Haastrup – Ricardo Gouveia – Grégory Bourdy
14:35 / 10:25 – Mikael Lundberg – Martin Simonsen – David Boote
14:55 / 10:45 – Samuel Del Val – Oliver Hundebøll – Ondrej Lieser

Euram Bank Open, starttider

Euram Bank Open, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk