Rasmus Højgaard har ikke fået meget tid til at fejre sejren på The Belfry, da han er rejst med Europa Touren til Valderrama i Spanien. Det samme er Thorbjørn Olesen, Thomas Bjørn, Joachim B Hansen, Jeff Winther og Søren Kjeldsen, så der er seks danskere i Estrella Damm N.A. Andalucía Masters.
Turneringen skulle være spillet fra den 30. april med Sergio Garcia som vært, men blev udsat pga. COVID-19. Der blev fundet en ny dato, men det er så uden Sergio Garcia Foundation og i øvrigt også uden tilskuere.
Christiaan Bezuidenhout vandt Andalucia Masters i 2019, hvor Thomas Bjørn blev nr. 8. Før det vandt Sergio Garcia turneringen tre gange i træk med sejre i 2018, 2017 og 2011. Graeme McDowell vandt den første udgave i 2010, foran Søren Kjeldsen, mens Garcia blev nr. 10.
Bezuidenhout og Garcia har udelukkende spillet på PGA Tour efter COVID-19 pausen, og de er ikke med i denne uge.
Andalucia Masters blev ikke spillet i årene 2012 – 2016. Garcia var også vært for en turnering på Valderrama i 2016, men det var Real Club Valderrama Open de España, hosted by the Sergio Garcia Foundation som blev vundet af Andrew Johnston.
Meget mindre præmiesum end sidste år
Øl-mærket Estrella Damm blev titelsponsor sidste år på en 5-årig aftale, men COVID-19 har medførte at præmiesummen er sænket fra 3 mio. € sidste år til 1,25 mio. € i år.
Bernd Wiesberger, Lee Westwood, Victor Perez, Rasmus Højgaard, Thomas Detry, Robert MacIntyre, Paul Waring og Andy Sullivan er de otte fra top-100 på verdensranglisten. Derudover er Martin Kaymer og Josá María Olazábabal på en invitation også med i feltet.
Kjeldsen vandt på Valderrama i 2008
Søren Kjeldsen har gode minder fra Valderrama, hvor han har haft flere gode resultater med sejren i Volvo Masters 2008 som det største. Dengang var det Europa Tourens sæsonfinale, som siden 2009 er blevet spillet i Dubai.
Vi Sport Golf og Viaplay.dk sender direkte. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.
Der er ingen tidsforskel. Nedenfor ses udvalgte starttider for de første to runder, hvor alle begynder på 1. hul.
Torsdag / Fredag
08:15 / 12:10 – Sean Crocker – Masahiro Kawamura – Joachim B Hansen
08:25 / 12:20 – Connor Syme – Justin Walters – Edoardo Molinari
08:35 / 12:30 – Steven Brown – Wade Ormsby – Thomas Bjørn
08:45 / 12:40 – Thomas Detry – Renato Paratore – Pablo Larrazábal
08:55 / 12:50 – Lee Westwood – Rasmus Højgaard – Jorge Campillo
09:25 / 13:00 – Alejandro Cañizares – Thorbjørn Olesen – Alexander Björk
10:40 / 14:40 – Jeff Winther – Grégory Havret – Francesco Laporta
12:10 / 08:15 – Peter Hanson – Søren Kjeldsen – Alexander Levy
12:20 / 08:25 – Sebastian Söderberg – Alvaro Quiros – Andrea Pavan
12:30 / 08:35 – Joost Luiten – Wilco Nienaber – Joël Stalter
12:40 / 08:45 – Andy Sullivan – Martin Kaymer – Bernd Wiesberger
12:50 / 08:55 – Romain Langasque – Robert MacIntyre – Marcus Kinhult
13:00 / 09:05 – Sami Välimäki – Victor Perez – Haotong Li
13:10 / 09:15 – José María Olazábal – Matthew Southgate – Nacho Elvira