Benjamin Poke og Nicolai Højgaard er de eneste to danskere i Canary Islands Championship, der spilles på Golf Costa Adeje. Det var her Dean Burmester vandt Tenerife Open i sidste uge, hvor Thorbjørn Olesen blev bedste dansker på en 12. plads.
Med tre turneringer i træk på De Kanariske Øer og de to sidste på samme bane, havde Europa Touren sikkert forventet, at mange ville spille alle tre turneringer. Sådan er det dog ikke gået.
Fra syv danskere i første uge til seks i anden uge er er nu kun to i denne uge, og det er blot et eksempel på stor udskiftning i feltet.
Der er to fra top-100 på verdensranglisten med Gran Canaria Lopesan Open vinderen Garrick Higgo på 66. pladsen og Sami Välimäki på 99. pladsen. Dean Burmester er nr. 107.
Har været meget svært at fylde feltet
Man har haft ganske svært ved at fylde feltet, og der er uddelt mange invitationer. Alle der klarede cuttet på Tourskolen i 2019, men ikke fik et Europa Tour kort, i kategori 22 samt spillere fra Asian Tour med en perifer kategori 23 har kunnet få en plads i feltet. Og Nicolai Højgaard skal spille i en to-bold.
Bl.a. er Paul Peterson, der vandt D+D REAL Czech Masters 2016 kommet med via sin 34. plads på Asian Tour 2019 ranglisten, og så er man meget langt nede i kategorierne.
V Sport Golf og Viaplay.dk sender direkte. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.
Nedenfor ses udvalgte starttider for de første to runder, hvor en * angiver start på 10. hul. Tidsforskellen er -1 timer.
Torsdag / Fredag
09:21* / 14:11 – Benjamin Poke – Laurie Canter – Pep Angles
10:05* / 14:55 – Eddie Pepperell – Adrian Otaegui – Garrick Higgo
10:16* / 15:06 – Justin Harding – Adri Arnaus – Masahiro Kawamura
10:27* / 15:17 – Alvaro Quiros – Sami Välimäki – Adrian Meronk
14:00* / 09:10 – Nicolai Højgaard – Alejandro Cañizares
14:55 / 10:05* – Scott Hend – Matthew Southgate – Kalle Samooja
15:06 / 10:16* – Dean Burmester – Alexander Levy – Jorge Campillo
15:17 / 10:27* – Nicolai von Dellingshausen – Ashun Wu – Paul Waring