PopulærtDP World TourStarttider i Austrian Golf Open, torsdag og fredag

Starttider i Austrian Golf Open, torsdag og fredag

Da Portugal Masters blev udsat på ubestemt tid pga. COVID-19 restriktioner var man hurtig til at ændre i programmet og lave en ny turnering i Østrig.

Austrian Golf Open skulle ikke være spillet i år, men i samarbejde med værtsklubben Diamond CC og golfforbundet i Østrig arrangerer Europa Touren turneringen med en præmiesum på 1 mio. €. Lidt på samme måde som i juli 2020, hvor Austrian Open med Marc Warren som vinder, var den første turnering efter fire måneders COVID-19 pausen. Marc Warren forsvarer ikke sin titel, da han har en rygskade.

Syv danskere i feltet

Lucas Bjerregaard, Rasmus Højgaard, Jeff Winther, Søren Kjeldsen, Benjamin Poke, Nicolai Højgaard og Martin Simonsen er de syv danskere i feltet.

Der er fem fra top-100 på verdensranglisten i feltet med Thomas Detry (nr. 82) som den højest rangerede. Sam Horsfield (86), Rasmus Højgaard (89), Kurt Kitayama (95) og Martin Kaymer (99) er de øvrige.

Bernd Wiesberger (nr. 53) er ikke med, så Matthias Schwab (111) er den bedste spiller fra Østrig.

Langer vandt den første udgave i 1990

Austrian Open blev spillet første gang i 1990, hvor Bernhard Langer vandt, og frem til 1996 var det en Europa Tour turnering. I 1993 havde Anders Sørensen muligheden for at blive den første danske Europa Tour vinder, men han tabte i omspil til Ronan Rafferty, da turneringen hed Hohe Brücke Austrian Open.

Fra 1997 – 2005 var Austrian Open en Challenge Tour turnering inden det fra 2006 – 2018 igen var en Europa Tour turnering og senest under navnet Shot Clock Masters 2018, som blev vundet af Mikko Ilonen på Diamond CC. Den blev ikke afholdt i 2019.

Nedenfor ses udvalgte starttider for de første to runder, hvor en * angiver start på 10. hul. Der er ingen tidsforskel.

Torsdag / Fredag

08:00* / 12:50 – Garrick Higgo – Ross Fisher – Dean Burmester
08:10 / 13:00* – Marcus Armitage – Nicolai Højgaard – Damien Perrier
08:10* / 13:00 – Benjamin Hebert – Renato Paratore – Andrew Johnston
08:20* / 13:10 – Kurt Kitayama – John Catlin – Shubhankar Sharma
08:30* / 13:20 – Sam Horsfield – Martin Kaymer – Thomas Detry
08:40 / 13:30* – Alexander Kopp – Benjamin Poke – Niklas Regner
08:40* / 13:30 – David Law – Ashun Wu – Lucas Bjerregaard
09:00 / 13:50* – Jeff Winther – Alexander Knappe – Deyen Lawson

13:00 / 08:10* – Matthias Schwab – Nino Bertasio – Callum Shinkwin
13:10 / 08:20* – Joost Luiten – Rasmus Højgaard – Scott Jamieson
13:20 / 08:30* – Masahiro Kawamura – Justin Harding – Adri Arnaus
13:30 / 08:40* – Alexander Björk – Nicolas Colsaerts – Julian Suri
13:40 / 08:50* – Nacho Elvira – Max Schmitt – Søren Kjeldsen
13:40* / 08:50 – Martin Simonsen – Daniel Gavins – Lorenzo Scalise

Austrian Golf Open, starttider

Austrian Golf Open, leaderboard

Marc Warren efter sejren i Austrian Open 2020 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

Verdensranglisterne, 18. november 2024

For første gang nogensinde er Rasmus Højgaard i top-50 på verdensranglisten, da han med en 2. plads i sæsonfinalen rykkede frem som nr. 45....

De fem nyeste artikler på 19hul.dk