Thomas Bjørn og Europa fører 10 – 6 inden singlerne, så for at vinde Ryder Cup 2018 skal de mindst have 4,5 point i de 12 singler.
Efter at havde siddet over i begge sessioner lørdag, skal Thorbjørn Olesen spille mod Jordan Spieth i den 7. match på Le Golf National i Paris med start kl. 13:17.
Rory McIlroy og Justin Thomas mødes i dagens første match kl. 12:05 efterfulgt af Paul Casey mod Brooks Koepka.
Singler – søndag
Nedenfor ses de 12 singler, som er afgørende for, om Europa vinder Ryder Cup, eller om USA skal have trofæet med tilbage til USA:
12:05 (1) – Rory McIlroy – Justin Thomas
12:17 (2) – Paul Casey – Brooks Koepka
12:29 (3) – Justin Rose – Webb Simpson
12:41 (4) – Jon Rahm – Tiger Woods
12:53 (5) – Tommy Fleetwood – Tony Finau
13:05 (6) – Ian Poulter – Dustin Johnson
13:17 (7) – Thorbjørn Olesen – Jordan Spieth
13:29 (8) – Sergio Garcia – Rickie Fowler
13:41 (9) – Francesco Molinari – Phil Mickelson
13:53 (10) – Tyrrell Hatton – Patrick Reed
14:05 (11) – Henrik Stenson – Bubba Watson
14:17 (12 )– Alex Noren – Bryson DeChambeau
10 – 6 er blevet hentet to gange tidligere
En føring på 4 point inden singlerne er en ganske solid føring, men intet er afgjort. To gange tidligere har et hold været bagud 10 – 6 inden singlerne, men alligevel vundet Ryder Cup.
I 1999 var USA bagud 10 – 6 på Brookline, men vendte det til en sejr på 14½ – 13½, mens Europa var bagud 10 – 6 på Medinah i 2012, hvor det endte med sejr til Europa på 14½ – 13½ til Europa.
Ryder Cup sendes primært på Viasat Golf og Viaplay.dk, men søndagens singler sendes også på TV3 Max. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv eller i denne artikel.
Se en samlet oversigt over alle Ryder Cup artikler på 19hul.dk her.