Der venter en spændende søndag aften, hvor Ryder Cup 2016 skal afgøres på Hazeltine National Golf Club nær Minneapolis i USA.
USA fører 9½ – 6½, men vi husker alle for fire år siden på Medinah, hvor USA var foran 10 – 6 inden de 12 singler. Europa endte dog med at vinde 14½ – 13½ efter et stærkt comeback.
For at beholde trofæet skal Europa mindst have 7½ point i singlerne, som starter med et brag, da Patrick Reed og Rory McIlroy mødes i den første single.
Derefter er det Jordan Spieth mod Henrik Stenson, J.B. Holmes mod Thomas Pieters og Rickie Fowler mod Justin Rose.
Ofte vil man vælge at have nogle af de bedste spillere først, så man kan tage en hurtig føring og skabe momentum. Der skal dog samtidig også helst være nogle stærke spillere til sidst mod slutningen, som kan afgøre det. Baseret på spillet de første dage, så er Europa lidt tyndt besat i de sidste singler.
Se afgørelsen på Viasat Golf, Viaplay eller TV3 Sport 1
Singlerne sendes direkte på Viasat Golf, Viaplay.dk fra kl. 18:00, mens TV3 Sport 1 sender fra kl. 22:15. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.
Alle matcher og starttider ses nedenfor i dansk tid. Tidsforskellen er -7 timer.
Søndag – singlerne
18:04 – Patrick Reed mod Rory McIlroy
18:15 – Jordan Spieth mod Henrik Stenson
18:26 – JB Holmes mod Thomas Pieters
18:37 – Rickie Fowler mod Justin Rose
18:48 – Jimmy Walker mod Rafa Cabrera Bello
18:59 – Phil Mickelson mod Sergio Garcia
19:10 – Ryan Moore mod Lee Westwood
19:21 – Brandt Snedeker mod Andy Sullivan
19:32 – Dustin Johnson mod Chris Wood
19:43 – Brooks Koepka mod Danny Willett
19:54 – Matt Kuchar mod Martin Kaymer
20:05 – Zach Johnson mod Matthew Fitzpatrick