AnbefaletStartdatoer for herrernes professionelle golftours i 2021

Startdatoer for herrernes professionelle golftours i 2021

Der står 2021 i kalenderen, men der er stor forskel på, hvornår de professionelle tours begynder den nye sæson, eller som PGA Tour genoptager den igangværende sæson.

På PGA Tour begyndte man allerede den 7. januar, mens der spilles på Europa Touren igen fra den 21. januar.

COVID-19 rammer fortsat over hele verden, og senest er Challenge Tour starten i Sydafrika udsat fra februar til april. Med den seneste udvikling og smittespredning vil der formentlig også komme flere ændringer for andre tours.

Nedenfor har vi samlet den første turnering for de førende og set med danske øjne mest interessante tours. Først de europæiske tours efterfulgt af de amerikanske tours.


Europa

European Tour – 21. januar

Europa Touren begynder 2021 sæsonen med Abu Dhabi HSBC Championship fra den 21. – 24. januar. Det er en Rolex Series turnering med en præmiesum på 8 mio. $, så sæsonen begynder med et brag.

Challenge Tour – 22. april

Challenge Touren skulle være begyndt den 11. februar med tre turneringer i Sydafrika, men pga. COVID-19 er starten udsat til april. Der er fortsat tre turneringer i samarbejde med den sydafrikanske Sunshine Tour, og den første spilles fra den 22. april.

Legends Tour – 7. maj

Hele 2020 sæsonen blev aflyst pga. COVID-19 på den europæiske senior tour, der har skiftet navn fra Staysure Tour til Legends Tour. Det er for spillere over 50 år, og med nyt privat ejerskab håber man at få gang i den europæiske tour. 2021 sæsonen begynder med Riegler & Partner Legends i Østrig fra den 7. – 9. maj.

ECCO Tour – 4. marts

Den danske ECCO Tour begynder den 4. marts med ECCO Tour Spanish Championship, der er den første af to turneringer på PGA Catalunya Resort i Spanien.

Den første turnering i Danmark er HimmerLand Open fra den 27. – 29. april.

MoreGolf Mastercard Tour – 18. februar

Den svenske MoreGolf Mastercard Tour begynder med to Winter Series turneringer på Lumine Golf Club i Spanien fra den 18. februar.

Den første turnering i Sverige er Lindbytvätten Grand Opening fra den 5. maj.


USA

PGA Tour – 7. januar

PGA Tour genoptog 2020-21 sæsonen med Sentry Tournament of Champions fra den 7. januar.

Korn Ferry Tour – 18. februar

Den amerikanske Korn Ferry Tour, der er niveauet lige under PGA Tour og som sådan svarer til Challenge Touren, genoptager sæsonen den 18. februar med LECOM Suncoast Classic.

Som følge af COVID-19 var der ikke oprykning til PGA Tour i 2020, og man har kombineret 2020 og 2021 til én sæson.

PGA Tour Champions – 21. januar

Den amerikanske senior tour for spillere over 50 år genoptager sæsonen med Mitsubishi Electric Championship at Hualalai fra den 21. januar.

Normalt ville det være starten på en ny sæson, men som følge af COVID-19 har man kombineret 2020 og 2021 til én sæson.

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk