Rasmus Højgaard fik en udmærket start på Masters 2025, da han i sin debut på Augusta National gik 1. runde i +1. Det placerer ham indenfor top-50, som klarer cuttet efter anden runde.
Hvor tvillingebror Nicolai havde et meget farverigt scorekort med blot 4 pars og en runde i +4, så var Rasmus anderledes stabil.
Rasmus begyndte med otte pars inden en birdie på 9. gav en for-ni i -1. Derefter fulgte seks pars i træk, så desværre formåede han ikke at udnytte de fire par-5 huller, da han lavede fire pars. Men -1 efter 15 huller er en meget god score, men så fulgte bogeys på 16. og 17. hul inden han afsluttede med en par på sidste hul.
På par-3 hullet 16. ramte han greenen, men var for langt i højre og det endte med et 3-putt for bogey. På 17. slog han et lidt dårligt drive. så han kun kunne slå et kort andetslag frem, og han komme ikke ind og i for par.
En runde i +1 efter en birdie og to bogeys er ikke en dårlig runde på Augusta National. Han vil være i top-50 når dagen er omme, og han har således et bedre udgangspunkt end Nicolai for at klare cuttet, men han skal naturligvis også spille en god 2. runde for at komme med i weekenden.
Alle Rasmus’ slag kan ses på Masters.com under hans scorekort.
Masters sendes på V Sport Golf samt Viaplay Total/Premium samt skiftevis også på TV3 Sport, TV3+ og TV3 Max. Læs mere i denne artikel eller se ugens sendetider på 19hul.dk/tv.
Masters, leaderboard
– alternativ på pgatour.com
– Masters, Track (følg alle spillere)
– Masters, My Group (se video med alle slag)
– Range Tracker (se data for slag på driving rangen)