AnbefaletSport, spas og Stenerberg

Sport, spas og Stenerberg

”Til onsdagsmatchen får man ét point for hver cognac, man bunder på 6. hul. Viel Spaß!” fortæller Herr Bukowski.

– ”Jah, men man skal ikke overdrive, så hævner det sig på de sidste huller!” tilføjer Herr Bauer.

– ”Og vi spiller skam seriøst det meste af tiden,” lyder det fra Herr Bukowski med et stort smil.

Deres udsendte er taget syd for grænsen til Slesvig-Holstein, hvor man overalt mødes med et ’moin’ – der til forveksling lyder som det sønderjyske ’mojn’ – og hvor man meget hurtigt føler sig hjemme.

Golf Club Stenerberg, der ligger blot en halv times kørsel fra Flensborg, lover sport, sjov og socialt samvær i deres officielle brochure, og man skal ikke være mange minutter sammen med et par lokale spasmagere, før man får bevis for, at stemningen er meget gemütlich.

Biotoper og brændenælder
Ud over gemytlige golfere finder man også en driving range, en ”Putting Grün” og 9 gode huller, som træner alle golfspillets facetter, ikke mindst fordi istiden har modelleret landskabet og skabt et kuperet terræn med vandløb, små søer og fredede biotoper.

2_Sport-spas-og-Stenerberg

Man lægger ud med to relativt korte par-3 huller, hvor de skrånende ”grüns” udgør den største udfordring.

Så følger et kort, ukompliceret par-4 hul, der deler en hævet green med 6. hul.

Og herefter endnu et par-3, hvor man frem for alt skal vogte sig for biotopen i venstre side, som primært består af meterhøje brændenælder. Skilte fortæller at det er strengt ”verboten” at lede efter bolden i biotopen, som er et mindre økosystem, hvor miljøvilkårene ikke må forstyrres. Ind i mellem er det helt rart med et forbud på golfbanen…

3_Sport-spas-og-Stenerberg

5. hul er et kort men krævende par-4, hvor der slås over biotopens brændenælder til en meget smal fairway, hvor der er out i højre hele vejen langs fairway og bagom green.

4_Sport-spas-og-Stenerberg

På 6. kan man ved dametee hvile benene i en ”Strandkorb”, en fletstol med høj ryg, der som navnet siger normalt findes på strandene, men som også er populær som ly for vind og vejr på udendørscaféer og altså også på golfbaner.

5_Sport-spas-og-Stenerberg

På det korte par-4 hul skal man være opmærksom på et vandløb, der går på tværs af fairway 180-190 meter ude, hvilket var en kedelig overraskelse, da det ikke var markeret på hulbeskrivelsen ved teestedet…

Greenkeeperen Kevin er så venlig også at klippe græsset mellem træerne på den velplejede parkbane, så der er ikke er problemer med at finde bolden i roughen, men 7. og 8. – to udfordrende par-5 huller – volder også nok problemer i sig selv, ikke mindst når det blæser op.

6_Sport-spas-og-Stenerberg

Den største fare ved 9. og sidste hul er indspillet til green, hvor parkeringspladsen befinder sig lige bag green. De fleste vælger nok et jern for lidt, for selv om ”Sport und Spaß” er højt prioriteret i Golf Club Stenerberg, så er det nok så som så med morskaben, hvis indspillet kommer for tæt på en Porsche eller en Mercedes…

Andre attraktioner
Efter golfspillet kan man tage til Eckernförde og indlogere sig på det gamle badehotel Seegarten, der har værelser med balkon og udsigt over bugten med den kilometerlange brede strand. Lej en ”Strandkorb” og hop i bølgerne, eller gå en tur ad strandpromenaden ind til den gamle havn og få appetit til Hotel Seegartens gastronomi – prøv fx de indiske og thailandske curryretter, som er fremragende og utroligt billige (www.seegarten-eckernfoerde.de).

7_Eckernforde

Slesvig-Holstein lokker med mange andre gode tilbud. Der er fx Dannevirke (www.danevirkemuseum.de/dk), hvor man er i gang med at udgrave en hidtil ukendt port ved museet, og Hedeby med vikingemuseum og tilhørende landsby. Og Gottorp Slot (www.schloss-gottorf.de/haithabu) og det danske gymnasium i Slesvig, som A. P. Møller efter sigende har postet en lille halv milliard i!

8_Eckernforde

Og så er der naturligvis også flere golfbaner nær Eckernförde, bl.a. Der Golf Club Altenhof (www.gcaltenhof.de/index.php/ueber-uns.html), Golf-Club an der Schlei (www.gc-schlei.de) og Gut Uhlenhorst (www.gut-uhlenhorst.de).

Besøg Golf Club Stenerbergs hjemmeside på www.golfplatz-stenerberg.de/.

Fotos: Annemarie og Kim Boje.

9_Hedeby

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

V Sport Golf og Viaplay har IKKE Team Cup på programmet, men…

Der er fortsat usikkerhed om næste års rettigheder for DP World Tour golf på TV og streaming i Danmark. Viaplay Group bekræfter dog overfor...

Maverick McNealy vandt The RSM Classic – PGA Tour kort til top-125

Maverick McNealy vandt The RSM Classic, som var årets sidste på PGA Tour, og den var således afgørende for, hvem der holdt kortet ved...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk