Ak ja, så blev det atter vinter, og golfbanerne over det ganske land klædt i hvidt. Og det er jo smukt, sådan når landskaberne indtager en helt anden og næsten malerisk struktur med de nøgne træer og levende hegn, der tegner mørke striber i hvide bakker og dale, og længere ude måske en hel sort skov, der står som stopklods og kontrast til sneens fremmasen. Trukne skispor her og der vidner da om, at der trods alt, er nogen, der bruger landskabet, når det nu ikke kan være anderledes.
Men måske det så er tid til at lægge golfkøllerne lidt på hylden, og få svinget lidt på afstand – holde det hele ude i strakt arm, om jeg så må sige, bare en uge eller to, eller mere måske.
Pauser, frivillige eller ufrivillige, kan jo undertiden gøre hele underværker. Vi, som golfspillere, kan jo også løbe “tør for strøm” – med mindre man søger til varmere himmelstrøg, og hvis ikke, så ligger genopladningen da lige for. Helt uden hjælpemidler – kun tid, tid og atter tid.
Og så er der jo lige det med det gamle ordsprog “når dagene længes, vinteren strenges”. Og det har aldrig slået fejl.
Men god golf sæson, når lærken igen slår sin trille over de grønne vidder.
Mvh
Steffen Rasmussen,
Smørum Golf
