KlubnytSpil med-dag gav næsten 500 nye golfspillere

Spil med-dag gav næsten 500 nye golfspillere

En række golfklubber afholdt Spil med-dag søndag den 20. august, og det gav knap 500 helt nye medlemmer til de 71 klubber som var med i aktiviteten.

Det er andet år, at golfklubber i Danmark afholder Spil med-dag ud fra idéen om lade medlemmer invitere en ikke-golfspillende ven med til at spille golf.

I alt var der 1.100 besøgende og det samme antal medlemmer i Spil med-dagen. Med næsten 500 indmeldelser ud af 1.100 ikke-golfspillende gæster har Spil med-dagen vist sig at være en meget effektiv rekrutteringsaktivitet for golfklubber i Danmark.

– Den bedste måde at blive introduceret til golfsporten er gennem en god ven eller et familiemedlem. At så mange af de besøgende ved Spil med-dagen også efterfølgende melder sig ind er et signal til både os og klubber om, at der er et stort potentiale i at rekruttere nye til golfsporten hele året, siger Morten Backhausen, direktør i Dansk Golf Union.

Dansk Golf Union står også bag en anden landsdækkende rekrutteringsaktivitet, Golfens Dag, der finder sted i foråret.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Genesis Invitational flyttes væk fra Riviera i brandhærgede Los Angeles

PGA Tour turneringen Genesis Invitational skulle spilles på Riviera Country Club i Los Angeles fra den 13. - 16. februar, men rykkes nu væk...

Challenge Touren skifter navn til HotelPlanner Tour

Challenge Touren har fået en titelsponsor, så den fremover hedder HotelPlanner Tour. HotelPlanner blev grundlagt i 2003, og er en førende formidler af hoteller over...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk