Jordan Spieth er forsvarende mester i Valspar Championship, men som nr. 117 i +5 efter første runde, så genvinder han næppe trofæet.
Keegan Bradley, Ken Duke og Charles Howell III deler føringen i -4 foran Chesson Hadlet i -3. Charley Hoffmann, Greg Yates og Chez Reavie er nr. 5 i -2.
Willett, Blixt og Kaymer i top-10
Danny Willett er blevet i USA efter sin 3. plads i WGC – Cadillac Championship.
Willett, der er nr. 11 på verdensranglisten, fik en god start med en runde i -1, og han deler 8. pladsen med bl.a. Jonas Blixt og Martin Kaymer.
Henrik Stenson og Matt Kuchar er nr. 25 i par, mens Branden Grace, Ian Poulter, Jason Dufner og Louis Oosthuizen er nr. 46 i +1.
Spieth er blandt de sidste i feltet
Meget kan ske de kommende dage, men som nr. 117 i +5 er Jordan Spieth formentlig for langt tilbage til at kunne spille med om sejren. Derimod skal han kæmpe for at klare cuttet.
Spieth begyndte på 10. hul med to bogeys. En birdie på 12. hul gav lidt balance, inden han lavede tre bogeys på de næste 4 huller, så han var +4 efter 7 huller.
Endnu værre gik det for Ernie Els, som er nr. 124 i +6.
Vinderscoren har de seneste tre år været -10, -7 og -10.
Er Bradley på vej tilbage?
Keegan Bradley har ikke vundet på PGA Tour siden sejren i WGC – Bridgestone Invitational 2012. I 2011 vandt han HP Byron Nelson og blev majorvinder med sejr i US PGA Championship 2011, ligesom han var på Ryder Cup holdet i 2012 og 2014.
I år har han spillet fem turneringer uden videre succes. Hans hidtil bedste placering er en 24. plads i WM Phoenix Open, mens han missede cuttet i sine fire øvrige turneringer.
Valspar har forlænget frem til 2020
Titelsponsoren Valspar, der producerer maling og belægninger, har været sponsor siden 2014, og den aftale er netop blevet forlænget frem til og med 2020.
C More Golf sender direkte hver aften. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.