PopulærtLadies European TourSophia Popov vandt AIG Women's Open

Sophia Popov vandt AIG Women’s Open

27-årige Sophia Popov fra Tyskland blev en overraskende vinder af AIG Women’s Open, hvor Emily K Pedersen blev nr. 11.

Efter runder i par, +1 og +1 var Emily med helt fremme på en delt 7. plads i +2 inden finalerunden på Royal Troon Golf Club i Skotland. Med tre birdies på de første 6 huller fik hun en meget god start, men efter bl.a. to dobbeltbogeys endte det med en runde i +1 og en delt 11. plads i +3. En ærgerlig afslutning, men stadig et flot resultat i det meget stærke felt.

Nicole Broch Larsen og Nanna Koerstz Madsen missede cuttet.

Det hidtil bedste danske resultat har Iben Tinning præsteret med en delt 3. plads i Weetabix Woman’s British Open 2001.

Emily K Pedersen – Foto: R&A
Sophia Popov vandt en overraskende sejr

Inden finalerunden førte tyske Sophia Popov i -4 foran Minjee Lee og Jasmine Suwannapura i -1.

Selvom hun førte med tre slag, var mange i tvivl, om Sophia Popov kunne holde hjem, men trods en bogey på første hul, gik hun en flot finalerunde i -3.

Jasmine Suwannapura – Foto: R&A

Det gav hende sejren i -7 foran Jasmine Suwannapura i -5 og Minjee Lee i -3. Inbee Park blev nr. 4 i -1, Austin Ernst nr. 5 i par og Momoko Ueda nr. 6 i +1.

Nelly Korda og Lydia Ko delte 14. pladsen i +4, Ariya Jutanugarn nr. 22 i +6, Danielle Kang nr. 32 i +8 mens Georgia Hall og Anne Van Dam delte 45. pladsen i +10.

Lexi Thompson, Stady Lewis og den forsvarende mester Hinako Shibuno missede cuttet.

Fra Symetra Tour til 4,2 mio. kr. i førstepræmie

I sidste uge spillede Sophia Popov på Symetra Tour i USA, hvor hun førte inden finalerunden, men blev nr. 2 og tjente godt 10.000 $. Nu er hun major vinder med en førstepræmie på 675.000 $ svarende til 4,26 mio. danske kroner.

Inden sejren var hun nr. 304 på verdensranglisten og uden større sejre siden hun blev professionel i 2014. Sophia Popov har således aldrig tidligere vundet på LPGA, LET og Symetra Tour, men hun har vundet mindre turneringer som tre på Cactus Tour under COVID-19 pausen.

Hun var ikke medlem af LPGA, men kvalificerede sig AIG Women’s Open via en 9. plads i Marathon LPGA Classic for to uger siden. Med sejren er hun nu blevet medlem af LPGA.

Laura Davis var med for 40. gang

56-årige Laura Davies missede cuttet, men er værd at nævne da hun deltog for 40. gang! Hun debuterede som 16-årig amatør i 1980, og vandt Women’s British Open i 1986 på Royal Birkdale. Det er dog kun siden 2001, at det har været tællende som en major på LPGA.

Laura Davies er med 45 sejre den mest vindende på Ladies European Tour, og hun har også vundet imponerende 20 turneringer på LPGA.

Laura Davies slog det første slag i AIG Women’s Open 2020 – Foto: R&A
Den eneste europæiske major i år

AIG Women’s Open er den eneste europæiske major i år, da Evian Championship er aflyst, og den blev spillet uden tilskuere.

Værtsbanen Royal Troon har ni gange været vært for The Open, og senest i 2016 da Henrik Stenson vandt. Royal Troon skal være være vært for The Open igen i 2024.

AIG Women’s Open, resultat
– alternativ på LET og på lpga.com

Sophia Popov efter sejren i AIG Women’s Open 2020 – Foto: R&A

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk