LET Access SeriesSofie Kibsgaard Nielsen vandt Capio Ögen Trophy efter omspil

Sofie Kibsgaard Nielsen vandt Capio Ögen Trophy efter omspil

Sofie Kibsgaard Nielsen vandt Capio Ögen Trophy på LET Access Series og Ahlsell Nordic Golf Tour. Hendes anden LETAS sejr i år, så hun er godt på vej mod Ladies European Tour næste sæson efter to sejre og to andenpladser i sæsonens syv turneringer!

Inden finalerunden på Upsala Golfklubb delte den danske amatør Natacha Høst Husted føringen i -3 med Hannah McCook fra Skotland. Det lignede en duel, da de to havde tre slag til tre spiller i par, men de gik begge +2, mens Sofie Kibsgaard Nielsen var rundt i -2.

Sofie Kibsgaard Nielsen var nr. 6 i +1 inden finalerunden, og sluttede i -1 sammen med Natacha Høst Husted og Hannah McCook, så de tre skulle i omspil. Det vandt Sofie med en birdie på første omspilshul.

Den svenske amatør Elin Pudas Remler blev nr. 4 i +1 foran Elena Moosmann og Zhen Bontan i +2.

Cecilie Finne-Ipsen blev nr. 29 i +7 efter en runde i +3, mens Fie Olsen og amatøren Cecilie BS Nielsen missede cuttet.

Fire danske sejre i syv turneringer

Det var sæsonens anden turnering på Ahlsell Nordic Golf Tour, hvor Puk Lyng Thomsen vandt Vasterås Open By Elite Hotels i sidste uge. Puk var ikke med i ugens turnering.

Det var den syvende på LET Access Series, hvoraf de fire har haft en danske vinder!

Fie Olsen vandt Flumserberg Ladies Open Maetzler Mix, Sofie Kibsgaard Nielsen vandt Montauban Ladies Open og Puk Lyng Thomsen vandt som nævnt Vasterås Open By Elite Hotels.

Nu er der en uges pause inden der spilles to LET Access Series turneringer i England efterfulgt af Smørum Ladies Open by EC DRIVE fra den 31. juli til 2. august i Smørum Golfklub. Cecilie Leth-Nissen vandt sidste år foran lillesøster Amalie Leth-Nissen og Natacha Høst Husted på en delt andenplads.

Capio Ögen Trophy, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Danish Golf indgår strategisk partnerskab med REMA 1000, Uno-X Mobility og 7-Eleven

GolfPromote, organisationen bag Danish Golf Championship og den danske pro tour ECCO Tour, har indgået et nyt, stærkt partnerskab med Reitan Retail og deres...

Kvinder: Penge- og pointranglister, 31. marts 2025

Nanna Koerstz Madsen var nr. 2, 2 og 3 efter de første tre runder af Ford Championship presented by Wild Horse Pass, og hun...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk