PGA Tour ChampionsSøren Kjeldsens svære vej til PGA Tour Champions

Søren Kjeldsens svære vej til PGA Tour Champions

Søren Kjeldsen har netop sagt farvel til DP World Tour, og allerede fra på tirsdag den 12. november begynder hans jagt på et kort til PGA Tour Champions via Tourskolen.

PGA Tour Champions Tourskolen består at tre First Stage turneringer med to den 12. – 15. november og én fra den 19. -22. november med n afgørende finale fra den 3. – 6. december. Kjeldsen spiller First Stage på Grand Bear GC i Florida, mens de andre baner er Buckhorn Springs i Mississippi og Soboba Springs i Californien.

Søren Kjeldsen fylder 50 år den 17. maj 2025, og først til den tid kan han spille på PGA Tour Champions. Men for at det er muligt skal han tage et af de fem kort på Tourskolen.

Ca. 20 går videre fra hver First Stage turnering

Der er omkring 78 deltagere i hver af de to First Stage turneringer. De spilles fire runder med cut efter tredje runde, hvor alle der er mere end 10 slag fra den sidste adgangsgivende plads videre misser cuttet.



Hvor mange der går videre til Final Stage offentliggøres først under First Stage, men vi forventer det er omkring 20 fra hver bane, da nogle er direkte kvalificeret til finalen.

78 spillere i finalen om 5 kort på PGA Tour Champions

Man planlægger at der er 78 spillere i finalen fra den 3 – 6. december, hvor man spiller fire runder uden cut. Der spilles om en præmiesum på $ 200.000 til top-30 med $ 30.000 til vinderen, men vigtigst af alt får nr. 1 – 5 et kort til PGA Tour Champions. Der er omspil ved delte placeringer.

Nr. 6 – 30 kan få et såkaldt PGA Tour Champions Tour Associate Membership for 2017, hvilket giver direkte adgang til kvalifikationsturneringerne op til de enkelte Champions Tour turneringer. Mange andre skal igennem en kvalifikationsturneringer for blot at komme til den endelige kvalifikationsturnering, så det er mere attraktivt end det måske lyder.

Også svært at komme på Legends Tour

Det er i øvrigt næsten ligeså svært at komme på den europæiske Legends Tour, da der også kun er fem kort på deres Tourskole. Her skal Søren Kjeldsen dog ikke på Tourskolen takket være hans høje placering på DP World Tourens Career Money List, hvor han er nr. 29 med 16,69 mio. € svarende til næsten 125 mio. danske kroner (før skat og før alle udgifter til rejser, caddie, træner mv).

PGA TOUR Champions Qualifying First Stage Buckhorn Springs, deltagerliste

PGA TOUR Champions Qualifying First Stage Grand Bear Golf Club, deltagerliste

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Tre danskere i toppen inden den afgørende finale på Tourskolen

De førende mangler op til 3 huller af femte runde, som blev forsinket af torden, men tre danskere er med helt fremme og flere...

Golf og meget andet ved den tyske Vesterhavskyst – Rejseoplevelser fra Slesvig-Holsten (3)

FREDERIKSSTAD ”Frederiksstad er en uhyre interessant lille by.  Bygmesteren, Hertug Frederik den tredje, havde store planer, da han i 1621 lagde grundstenen til byen, som...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk