Søren Kjeldsen vandt en suveræn sejr i PGA Tour Champions Tourskolen, og kan som Thomas Bjørn spille på den amerikanske senior tour i 2025. Dog først når han fylder 50 år i maj.
Det er ganske svært at komme på PGA Tour Champions, for konkurrencen er hård, og der spilles kun om 5 kort, men Kjeldsen havde del i føringen fra start til slut, og vandt en suveræn sejr i Final Stage på Tourskolen. Han vandt også sin First Stage turnering!
Søren Kjeldsen førte med tre slag inden finalerunden. Med sin søn Emil, der spiller på ECCO Tour, som caddie gik Søren Kjeldsen én af dagens bedste runder i -5, og han vandt i -24 foran svenske Freddie Jacobson i -16. De to spillede i øvrigt sammen i alle fire runder.
– Der er en uge jeg aldrig glemmer, sagde Kjeldsen til PGA Tour Champions efter sejren. Jeg spillede nok noget af det bedste golf jeg nogensinde har spillet, og det har været et specielt øjeblik for os begge, sagde han om det at have sin søn som caddie.
Mark Walker gik også -5 og rykkede seks pladser frem til en 3. plads i -14 som han delte med Felipe Aguilar og Brendan Jones i -14. De fem har fået et PGA Tour Champions kort, som giver adgang til alle turneringer med et fuldt felt.
De 78 deltagere spillede på TPC Scottsdale, Champions Course. Ikke at forveksle med nabobanen Stadium Course med det ikoniske par-3 hul 16., hvor mange tusinde tilskuere samles under WM Phoenix Open.
Dicky Pride blev nr. 6 i -13, Ange Cabrera og Stephen Gallacher nr 9 i -12, Arjun Ateal nr. 11 i -11, Scott Parel nr. 13 i -9, Matthew Goggin nr. 14 i -8. Tag Ridigns, Wes Shorth Jr. og nr. 19 i -6, Brian David nr. 26 i -5 mens Esteban Toledo sluttede som nr. 31 i -3
Farverige Ho Sung Choi med det meget mærkelige sving blev nr. 35 i -2, Cameron Beckman og Decade Golf stifteren Scott Fawcett blev nr. 40 i -1, Boo Weekley nr. 50 i +2 mens Chris Riley og J J Henry delte 53. pladsen i +4. Raphael Jacquelin trak sig edfter anden runde.
Nr. 6 – 30 undgår den første kval.
Som et lille plaster på såret, slipper nr. 6 – 30 for at deltage i prækvalifikationer, så de er direkte kvalificeret til kvalifikatiomsturneringen der spiller op til mange turneringer.
Nr. 6 – 30 kan få et såkaldt PGA Tour Champions Tour Associate Membership, hvilket giver direkte adgang til kvalifikationsturneringerne op til de enkelte Champions Tour turneringer. Mange andre skal igennem en kvalifikationsturneringer for blot at komme til den endelige kvalifikationsturnering, så det er mere attraktivt end det måske lyder.
30.000 $ til Kjeldsen
Der blev også spillet om en præmiesum på 200.000 $, hvoraf Kjeldsen fik 30.000 $ for sejren svarende til godt 210.000 danske kroner.
Søren Kjeldsen fylder 50 år den 17. maj 2025, og først til den tid kan han spille på PGA Tour Champions. Men for at det er muligt skal han tage et af de fem kort på Tourskolen.
53-årige Thomas Bjørn blev nr. 18 på PGA Tour Champions ranglisten, og har sikret sig ét af de bedste kort i 2025. Og nu får han selskab af Søren Kjeldsen på den økonomisk lukrative senior tour.