PopulærtDP World TourSøren Hansen fylder 50, men han har ikke planer om senior tour

Søren Hansen fylder 50, men han har ikke planer om senior tour

Søren Hansen fylder 50 år i dag, den 21. marts, så nu har han alderen til at kunne spille på Legends Tour og PGA Tour Champions. Han har dog succes som træner, og har ingen aktuelle planer om at spille senior turneringer.

– Jeg fokuserer på træning og udvikling af tour spillere, siger Søren Hansen til 19hul.dk.

Den dobbelte DP World Tour vinder Søren Hansen indstillede karrieren som professionel spiller i 2016, hvor han begyndte på PGA træneruddannelsen hos PGA of Denmark.

Fra 2017 – 2019 var Søren Hansen cheftræner på Great Northern, og siden har han primært hjulpet professionelle golfspillere. Heriblandt Nicolai og Rasmus Højgaard samt Matteo Manassero.

Han kan også bryste sig af at have været til Ryder Cup som både spiller og træner, da han spillede i 2008 og var med som træner for Nicolai Højgaard ved Ryder Cup 2023 i Rom.

Vandt to gange på DP World Tour og spillede Ryder Cup 2008

Søren Hansen blev professionel i 1997, og året efter vandt han Challenge Tour turneringen Navision Open Golf Championship, der blev spillet i HimmerLand. Det var med til at give ham en 10. plads på Challenge Tour ranglisten i 1998, og så spillede han på DP World Tour fra 1999 til 2016, hvor han indstillede karrieren som spiller. Hans seneste af 459 DP World Tour turneringer er Made in Denmark 2016.

Søren Hansen vandt to gange på DP World Tour med sejre i Murphy’s Irish Open 2002 og Mercedes-Benz Championship 2007. Han var på Ryder Cup holdet i 2008, hvor USA vandt 16½ – 11½ på Valhalla. Med sønnen Casper vandt han DM 2 generationer 2022.

Søren Hansen spillede 19 majors med en 6. plads i US Open 2009 samt 8. pladser i The Open 2002, hvor han søndag spillede i førerbolden med vinderen Ernie Els, og 2009 som de bedste resultater.

I hele 111 uger var han i top-50 på verdensranglisten, hvor en 39. plads er hans bedste placering.

Søren Hansen efter sejren i Mercedes-Benz Championship 2008 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk