Efter seks timers forsinkelse torsdag nåede man at indhente en del af det tabte i Tayto Northern Ireland Open in partnership with Ulster Bank.
Mads Søgaard færdigspillede første runde fredag morgen, og gik runden i -1. Anden runde gik han i +1 efter tre birdies samt fire bogeys i træk fra banens 6. hul. Han er pt. nr. 67 i par, hvilket er lige udenfor cutgrænsen. Den kan rykke sig til par, da en del spillere skal genoptage runde lørdag morgen.
Efter +6 i første runde var Andreas Hartø uden de store muligheder for at klare cuttet. Efter en 9’er på par-5 hullet 9. er han +4 efter 9 huller, så som nr. 146 i +10 er han uden reel mulighed for at klare cuttet.
Beeseling fører med ét slag
Wii Besseling fører -9 foran Ryan Fox, Paul Maddy og Ben Stow i -8. Stow har spillet 12 huller i -2, mens de øvrige er færdige med anden runde.
Dominic Foos, Clément Sordet samt Dylan Fritelli efter 12 huller deler 5. pladsen i -7.
Tayto Northern Ireland Open in partnership with Ulster Bank, leaderboard
Har tilskuerrekorden på Challenge Touren
Sidste år var der hele 39.423 tilskuere til den nordirske turnering, hvilket er rekorden for antal besøgende på Challenge Touren. For to år siden var der flere end 34.000 tilskuere.
Med til successen hører, at der er en masse aktiviteter for publikum heriblandt en madfestival.