Brandt Snedeker levede op til favoritværdigheden og vandt Fiji International, der var tællende til ISPS HANDA PGA Tour of Australasia og Europa Touren. Der var dog kun tre europæere i feltet.
Efter tredje runde førte Snedeker med tre slag. Med en finalerunde i -4 vandt han en overbevisende sejr i -16, hvilket var hele 9 slag bedre end Michael Henry på andenpladsen.
Brad Shilton, Andrew Evans, Matthew Giles og Anthony Houston delte 3. pladsen i -6.
Robert Allenby, Dylan Fritellli og Jarrod Lyle blev nr. 12 i -4, Vijay Singh nr. 21 i -2, Boo Weekley nr. 33 i +1 og Heath Slocum nr. 53 i +4.
Snedekers første sejr på Europa Touren
Det var 35-årige Snedekers første sejr på Europa Touren, hvilket gav ham en prømiecheck på € 170.029. Han har vundet 8 gange på PGA Tour. Hans hidtil største sejr er Tour Championship 2012, hvilket også sikrede ham sejren i FedExCup’en med en bonus på $ 10 mio.
Det var Snedekers 61. Europa Tour turnering i karrieren, hvoraf langt de fleste dog har været majors og WGC turneringer. Det var blot hans fjerde “almindelige” Europa Tour turnering – i de tre første havde han misset cuttet.