Hamburger Golf Club Falkenstein vandt EM for klubhold / European Ladies’ Club Trophy for kvinder, som blev spillet i Slovakiet.
Danmarksmestrene fra Smørum Golfklub var repræsenteret af Celine Friborg Henningsen, Christina Jacobsen og Amalie Stevens Christiansen. De blev nr. 7 i +24 blandt de 16 deltagende hold på Golf Club Welten. De to bedste af tre scores pr. dag talte som holdets score.
Nu er det en holdturnering, men individuelt blev Christina Jacobsen nr. 4 i +3 kun overgået af Susanna Brenske fra Hamburger GC, Karolina Stara fra GC Brno og Giselle Zhao fra RCF La Boulie på en delt førsteplads i -1.
Celine Friborg Henningsen blev nr. 21 i +21 og Amalie Stevens Christiansen nr. 31 i +29 blandt de 48 deltagere.
Hamburger Golf Club Falkenstein vandt
Inden finalerunden havde Racing Club de France føringen i +5 foran Hamburger Golf Club Falkenstein i +6. Smørum var nr. 7 i +22.
Alle tre tyske spillere var under par i finalerunden og med en runde i -3 vandt Hamburger Golf Club Falkenstein i +3 foran de forsvarende mestre fra RCF La Boulie fra Frankrig i +5. Golf Club Brno fra Tjekkiet blev nr. 3 i +7
Smørum vandt i 2013 og 2019
Smørum Golfklub vandt EM for klubhold 2013 med Emily Kristine Pedersen, Nanna Koerstz Madsen og Charlotte Kring Lorentzen på holdet.
De vandt også i 2019, hvor Marie-Louise Tommerup, Natacha Høst Husted og Louise Markvardsen var på holdet, mens Smørum blev nr. 3 i 2021 og nr. 2 i 2023.
Herrernes EM for klubhold, hvor Smørum også er med, spilles fra den 24. – 26. oktober på Cabot Bordeaux i Frankrig.
EM for klubhold, kvinder – European Ladies’ Club Trophy, resultat