Både Lasse Jensen og Jeff Winther fik desværre en dårlig start på Europa Tour turneringen Tshwane Open, hvor sydafrikanske spillere dominerer toppen.
Efter en dobbeltbogey og to bogeys var Lasse Jensen +4 efter forni. Han fik kæmpet sig lidt tilbage med birdies på 10. og 12. hul, mens efter en afsluttende bogey er han nr. 81 i +3.
Den plads deler han med bl.a. Jeff Winther, som lavede fire birdies, men også en bogey og to tredobbelte bogeys.
Fem sydafrikanere topper leaderboardet
Turneringen afvikles i samarbejde med den sydafrikanske Sunshine Tour, og på de første fem pladser er der udelukkende sydafrikanske spillere.
Justin Harding fører i -7 foran Anthony Michael i -6. Theunis Spangenberg er nr. 3 i -5 efterfulgt af Jaco Van Zyl i -4 og Merrick Bremner er i -3.
Den forsvarende mester George Coetzee deler 6. pladsen i -2 med bl.a. Richard Sterne og Shaun Norris, som vandt på Asian Tour i sidste uge.
Charl Schwartzel spiller sin første turnering siden Nedbank Golf Challenge i begyndelsen af december, og han er nr. 38 i +1 sammen med bl.a. Brandon Stone og Made in Denmark vinderen David Horsey.
Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte fredag fra kl. 9:30 – 11:30 og igen kl. 13:30 – 16:30, lørdag kl. 11:30 – 15:30 samt søndag fra kl. 11 – 15:30.
Se starttider for anden runde.