Challenge TourSjöholm spiller med om sejren efter banerekord

Sjöholm spiller med om sejren efter banerekord

Joel Sjöholm forbedrede banerekorden på Katrineholms GK lige udenfor Stockholm med to slag, så han spiller med om sejren i Challenge Tour turneringen Swedish Challenge hosted by Robert Karlsson. Det er dog fortsat Jeff Karlsson som fører med ét slag inden finalerunden.

To danskere er med i finalerunderne. Benjamin Poke gik tredje runde i -2, men faldt fire pladser tilbage til en 28. plads i -5. Andreas Hartø var ligeledes rundt i -2, men for ham gav det tre pladsers fremgang til en 33. plads i -4.

Jeff Karlsson fører fortsat med ét slag
Jeff Karlsson fører i -13 foran Kalle Samooja i -12, da de begge gik tredje runde i -4.

Joel Sjöholm gik -10 efter en eagle og otte birdies. Runden i 62 slag er som nævnt ny banerekord. Med den forrygende runde rykkede Sjöholm 46 pladser frem til en 3. plads i -11, som han deler med Aaron Rai.

Johan Edfors faldt tilbage til en 16. plads i -7, mens værten Robert Karlsson næppe kommer til at tage mange af præmiepengene. Robert Karlsson gik +3, så han er nr. 57 i par inden finalerunden på barndomsbanen, hvor hans far var chefgreenkeeper.

Swedish Challenge hosted by Robert Karlsson, leaderboard

Karlsson har vundet 11 Europa Tour turneringer
46-årige Robert Karlsson har vundet 11 gange på Europa Touren. Den seneste var Dubai World Championship 2010.

I 2008 vandt han Europa Tourens Order of Merit, der siden 2009 har heddet Race to Dubai. Han var på Ryder Cup holdet i 2006 og 2008.

Robert Karlsson er på tilmeldingslisten til Made in Denmark, som blev offentliggjort fredag.

Robert Karlsson
Robert Karlsson

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk