Ben Silverman vandt The Bahamas Great Exuma Classic at The Abaco Club. Det var sæsonens anden turnering på Korn Ferry Tour, og som i sidste uge blev der spillet fra søndag til onsdag.
Inden finalerunden førte Ben Silverman i -13 foran Rafael Campos i -11. Ben Silverman fra Canada afsluttede med en runde i -2, og i -15 blev han indhentet af Cody Blick så de to skulle i omspil. Det vandt Ben Silverman med en par på første omspilshul.
Shad Tuten, Matt McCarty, Fabian Góme og Tom Whitney delte 3. pladsen i -12 foran bl.a. Akshay Bhatia på en delt 7. plads i -11.
Uden fuldt kort i år
Det var 35-årige Ben Silvermans anden Korn Ferry Tour sejr, da han vandt Price Cutter Charity Championship presented by Dr Pepper 2017. Samme år kvalificerede han sig til PGA Tour, men han blev nr. 136 på FedExCup ranglisten i 2017-18 og holdt ikke kortet.
Inden ugens sejr var han uden et fuldt Korn Ferry Tour kort, da han kun havde kategori som tidligere vinderen for 5 – 10 år siden, og han var kun med på Bahamas via en sponsorinvitation. Nu er han tilbage med et fuldt kort.