Efter en aflyst finalerunde vandt Shugo Imahira den traditionsrige Dunlop Phoenix Tournament i Japan, hvor der som altid var en række internationale stjernespillere i feltet. En turnering som Thomas Bjørn har vundet to gange.
I år med US Open vinderen Gary Woodland, Safeway Open vinderen Cameron Champ, Barracuda Championship vinderen Collin Morikawa og Wells Fargo Championship vinderen Max Homa som de største profiler sammen med Hideki Matsuyama fra Japan.
Efter kraftigt tordenvejr måtte man aflyse finalerunden, så stillingen efter tredje runde blev turneringens resultat.
Shugo Imahira vandt dermed i -10 foran Jung-Gon Hwang i -8, mens Daijiro Izumida og Scott Vincent delte 3. pladsen i -7.
Max Homa, Seungsu Han og Collin Morikawa delte 5. pladsen i -6, mens Hideki Matsuyama og Cameron Champ var blandt spillerne på en 8. plads i -5.
Den forsvarende mester Kodai Ichihara blev nr. 13 i -4, mens Gary Woodland blev nr. 20 i -2.
Der skulle spilles om 200 mio. Japanske Yen, svarende til omkring 12,4 mio. kroner, med 40 mio. Japanske Yen til vinderen. Efter den aflyste finalerunden udbetales dog vist kun 75 % af præmiesummen, så Shugo Imahira vandt 30 mio. Yen svarende til 1,87 mio. danske kroner.
Dunlop Phoenix Tournament, resultat
Thomas Bjørn vandt i 1999 og 2003
Thomas Bjørn har vundet Dunlop Phoenix Tournament to gange i 1999 og 2003.
Brooks Koepka, Tiger Woods, Luke Donald, Tom Watson og Seve Ballesteros har også vundet turneringen to gange, mens Hideki Matsuyama, Edoardo Molinari, Ian Poulter, Padraig Harrington, David Duval, Lee Westwood og Ernie Els også er blandt de tidligere vindere.
Legendariske Masashi “Jumbo” Ozaki er den eneste, som har vundet turneringen tre gange i 1994, 1995 og 1996. Den nu 72-årige japaner vandt 94 turneringer på Japan Golf Tour og hele 114 professionelle turneringer i karrieren. I årene 1989 – 1998 var gennem hele 194 uger i top-10 på verdensranglisten.