Shubhankar Sharma, Erik van Rooyen og Shaun Norris sikrede sig en plads i The Open 2018 via Joburg Open. Turneringen var den anden af 15 turneringer i The Open Qualifying Series, og der blev spillet om tre pladser i den europæiske major.
Shubhankar Sharma vandt Joburg Open foran Erik van Rooyen, mens Shaun Norris delte 3. pladsen med Tapio Pulkkanen.
Shaun Norris tog den tredje og sidste plads i The Open, da lighed afgøres via placering på verdensranglisten. Her var Norris nr. 192 inden Joburg Open, hvilket var fem pladser bedre end Pulkkanen på 197. pladsen.
Første major for Sharma og van Rooyen
For både 21-årige Shubhankar Sharma fra Indien og 27-årige Erik van Rooyen fra Sydafrika er den den første major, de er kvalificeret til.
Shaun Norris deltog også i The Open 2017, hvor han blev nr. 62. Den 35-årige sydafrikaner har primært spillet på Japan Golf Tour de seneste år, og kvalificerede sig til The Open 2017 via sin placering på Japan Golf Tour ranglisten.
Fire pladser på spil i SMBC Singapore Open
Den næste turnering i The Open Qualifying Series er Asian Tour / Japan Golf Tour turneringen SMBC Singapore Open, som spilles fra den 18. – 21. januar.
The Open 2018 spilles på Carnoustie i Skotland fra den 19. – 22. juli.