Shanshan Feng vandt Thornberry Creek LPGA Classic på LPGA, hvor Nicole Broch Larsen blev nr. 33. Ovenfor ses højdepunkter fra finalerunden.
Nicole begyndte finaledagen på en 13. plads – 14 efter en tredje runde i -7, hvor hun lavede syv birdies i træk fra 2. – 8. hul! Der skulle dog også score meget lavt for at være med i toppen, så med en finalerunde i -2 faldt Nicole 20 pladser tilbage til en 33. plads i -16.
I -1 efter to runder var både Nanna Koerstz Madsen og Emily K Pedersen to slag fra cutgrænsen.
Shanshan Feng vandt foran Ariya Jutanugarn
Med en runde i -9 (som der var fire af søndag) vandt den tidligere verdensetter Shanshan Feng i -29 foran Ariya Jutanugarn i -28, mens Amy Yang og Tiffani Joh delte 3. pladsen i -25. Hyo Joo Kim blev nr. 5 i -24
17-årige Yealimi Noh, der kom med via mandagskvalifikationen og spillede sin første LPGA turnering, blev delt nr. 6 i -23 sammen med verdensetteren Sung Hyun Park,
Fengs 10. sejr på LPGA
Det var 29-årige Shanshan Fengs 10. sejr på LPGA, men den første siden november 2017. Hun vandt tre turneringer i 2017 med sejre i LPGA Volvik Championship, Toto Japan Classic og Blue Bay LPGA.
Feng har vundet syv turneringer på LET, hvor hendes seneste sejr var sæsonfinalen Omega Dubai Ladies Masters 2016. Ved OL 2016 i Rio vandt hun bronze.