På trods af en fire slags føring holdt det holdt hårdt og krævede omspil, inden Tourskole vinderen Shane Bertsch vandt Charles Schwab Series at Bass Pro Shops Big Cedar Lodge på PGA Tour Champions, som blev spillet fra onsdag til fredag.
Inden finalerunden førte Shane Bertsch i -14 foran Bernhard Langer, Kenny Perry og Wes Short Jr. i -10.
Med en runde i +1 kunne Shane Bertsch ikke holde føringen, så han sluttede i -13 sammen med Glen Day, Bernhard Langer og Kenny Perry. De fire var derfor i omspil, og det vandt Shane Bertsch på første omspilshul med en eagle.
Tom Byrum og Vijay Singh delte 5. pladsen i -12 foran Ernie Els og Steve Stricker på en 7. plads i -11.
Darren Clarke blev nr. 9 i -10, Robert Karlsson, KJ Choi og Colin Montgomerie nr. 11 i -9, Fred Couples og Retief Goosen nr. 18 i -8, Miguel Angel Jiménez nr. 24 i -6, Mike Weir nr. 42 i -3 og Scott McCarron nr. 57 i par.
Den næste turnering, Charles Schwab Series at Ozarks National, spilles allerede fra mandag til onsdag i den kommende uge.
Tourskole vinderen vandt i sin anden senior turnering
50-årige Shane Bertsch vandt i sin blot anden turnering på PGA Tour Champions efter han debuterede med en 45. plads i Ally Challenge, som blev vundet af debutanten Jim Furyk.
Bertsch har spillet flere sæsoner på PGA Tour, og vundet tre gange på det der nu hedder Korn Ferry Tour i år 2000, 2005 og 2015. Han fik kortet til PGA Tour Champions ved at vinde Tourskolen i december.
Ingen Tourskole i år
Som følge af COVID-19 har man lavet en ny kombineret 2020-21 sæson på PGA Tour Champions. Spillere som Thomas Bjørn, der fylder 50 år i februar 2021, kan ikke kvalificere sig via en Tourskole i år, da den er aflyst.
Charles Schwab Series at Bass Pro Shops Big Cedar Lodge, resultat