Ankomsten
”Where are you going? The golf club? Hm… where is that? Ah, next to Lalla Panzi Guesthouse. Only 30 euros. 500 rupees. Very cheap.”
Taxichaufførerne synes at have synkroniseret svar og priser. Alle giver samme tilbud: 225 danske kroner for syv minutters transport af to trætte turister og deres to kufferter. 3,5 kilometers kørsel.
Taxichaufførerne skal alle bruge de spritnye taxametre, står der i guidebogen. Men ingen af målerne virker åbenbart.
”Yes, it’s very strange. The taxi meters don’t work.” Taxachaufføren er ét stort, bredt smil. ”So we have to determine the price ourselves.”
Velkommen til Seychellerne. 115 øer af granit – og en hel masse atoller og koralrev. Og priser der minder om dem vi har hjemme i Europa. Her skal alt fragtes per båd eller fly ud til hovedøen Mahé, hvor 3/4 af østatens 95.000 indbyggere bor.
Nogle af varerne fragtes videre fra Mahé til de øvrige, ganske få, beboede øer. Det gør ikke priserne billigere for dem der fx bor på Praslin, den næststørste ø på Seychellerne med 7500 indbyggere, der bor på et bjergrigt areal der er større end Fur men noget mindre end Fanø. La Digue, der har 2800 fastboende seychellere, er ørigets tredjestørste ø målt på antal af indbyggere. Varerne kommer normalt fra Praslin og priserne er selvsagt endnu højere.
Taxa til 225 kroner eller bus til 7 kroner? Hm… Bussen er syv rupees for en enkeltbillet uanset turens længde. Men det er sjældent chauffører accepterer store kufferter i de små, smalle rutebiler, hvor sæderne kun passer til slanke, unge kvinder.
Man kunne jo også leje en lille Hyundai med automatgear og rattet i den forkerte side (Seychellerne var britisk kronkoloni fra 1903 til 1976). Det koster 50 euros for en enkelt dag hos Passionate Car Hire. 40 euros, hvis man lejer mere end én dag. Priserne er de samme hos alle andre udlejere.
Man kunne også tage den på stop. Det er ganske almindeligt at blaffe i Seychellerne. Op på ladet af en lille lastbil med turister og kufferter, og så af sted ad de smalle og snoede veje.
Vi tager taxaen.
Lalla Panzi Beach Guesthouse
Solen og golferen står op. Klokken er seks. Ud af fjerene, klipklapper og badebukser på. Ud ad døren, gennem haven, åbne lågen til vandsiden, ned ad trappens syv trin og ud i det lune vand.
Det er højvande. Stranden er omkring 100 kvadratmeter ved lavvande. Ved højvande er den væk.
Lalla panzi skulle betyde ”læg dig ned og slap af” på et sprog der tales i Tanzania, et af de lande der ligger tættest på Seychellerne (godt 2000 kilometer).
Lalla panzi er en meget rammende betegnelse for et seychellisk gæstehus, der er placeret i en eksotisk have mellem strand og golfbane, og som har udsigt til grønne bjerge og et koralrev, hvor Det Indiske Oceans bølger brydes i hvidt skum.
Med de rammer og fjernt fra stress og jag kan man kun have en fredfyldt ferie. Lalla panzi. Og det gør man.
Der pippes og fløjtes og kvidres og synges uden for vinduet. Et passende musikprogram til Thereses morgenmad, der indledes med friskpresset guava, og passionsfrugt, ”which you must put on top of the papaya”, instruerer gæstehusets værtinde, der ud over engelsk er flydende på fransk, tysk og kreolsk, selvfølgelig.
Så spejlæg, toast og kaffe. Teetime er booket til klokken otte hos William Weidner, golfklubbens pro.
The Seychelles Golf Club
Det viser sig at William Weidner er en ung, meget sympatisk mand, der bærer flere forskellige kasketter i løbet af dagen. Ud over at være klubbens pro, er William også klubbens manager og Thereses søn. Han er bogstavelig talt vokset op på de ni huller, der udgør The Seychelles Golf Club. Talentet har bragt ham til golfklubber i Tyskland og England og tilbage til Seychellerne, og p.t. spiller han på Sunshine Touren.
En professionel golfer med base på Seychellerne har ikke optimale betingelser. Træningsfaciliteterne i The Seychelles Golf Club begrænser sig til de ni huller og en lille puttegreen. Den eneste anden golfbane i landet ligger på Praslin en times sejlads væk (eller en kort men dyr flyrejse væk). Desuden går der en del tid med at rejse til turneringerne. Seychellerne ligger lange flyrejser fra de lande, hvor solskinsturen spilles.
Således KCB Karen Masters i Kenya på lørdag (Karen fordi banen er anlagt på Karen Blixens gamle kaffeplantage) og til turneringer i Sydafrika senere på året.
”The Seychelles Golf Club is a millionaire’s golf”, siger William, og forklarer, at man godt kan booke en tid, men at man egentligt bare behøver møde op i klubben. Undgår man hverdage efter arbejdstid og lørdagen, hvor der normalt er en turnering, kan man ofte have banen helt for sig selv.
Fodbold, basketball og atletik er de altdominerende sportsgrene i Seychellerne. Landet har kun to golfklubber, og det er svært at tiltrække de unge, bl.a. fordi golfudstyr er umuligt at sælge til rimelige priser. Alt skal importeres – og fragten er dyr. Kun på østatens eneste anden golfbane, Lemuria, 18-hullersbanen på Praslin, er der en egentlig proshop – med eksorbitante priser.
The Seychelles Golf Club er kort og smal. Par er 68. Banerekorden på 59 slag tilhører William Weidner, der fortæller at hans tekniske kvaliteter skyldes klubbens mangeårige træner, Godefroy Andrade, som stadig er i aktiv i klubben fra morgen til aften, og som naturligvis er at finde i klubhuset denne torsdag formiddag, hvor William tager sig tid til at vise rundt og spille banens ni huller med Deres udsendte.
Vi følges af en herreløs hund, der er blevet klubbens maskot, og som klubbens 130 medlemmer kalder Golfie. Hun er et sympatisk gadekryds med stor kærlighed til spillet. Nærmest en hund efter golf.
”The only problem is in the teebox,” forklarer William. ”She loves to be the centre of attention.”
Så sandt som sagt. Golfie ruller rundt på ryggen, da William trækker et 2-jern op af tasken, og da han lægger bolden på tee’en, vil den golfglade hund gerne placere sig mellem golfspilleren og bolden.
Ud over et usædvanligt smukt, naturligt sving, har William også misundelsesværdige mentale kvaliteter og udviser både stor tålmodighed og overtalelsesevne overfor den golftossede Golfie. Han gentager sin preshot routine et par gange, inden der er grønt lys fra Golfie og slår et smukt kontrolleret slag med en let draw, og en lop-wedge ind til flaget. Endnu et perfekt udført slag, og Golfie ruller rundt på rygge af bar henrykkelse.
Skribenten kommer ud i semiroughens coconut grass, og William forklarer, at det kræver en særlig teknik at slå fra det tykke, fjedrende græslag. Man skal nippe bolden. Prøver man at slå ned på den, mister man kontrol og længde.
Bag teeboksen på andet hul ned mod et lille vandløb, er den grusede jord perforeret af større og mindre huller. William fortæller at det er én af Seychellernes 32 forskellige landkrabbetyper, der har gravet tunnelsystemet.
Venter man lidt, kommer der større og mindre krabber krabbende ud af hullerne. De fleste rødlige med et flot sneglelignende hus på ryggen.
”They sometimes steal the golf balls and bring them to their holes, so I guess we can find a bunch of Titlest and Pinnacles if we start digging. You see, there are a lot of hidden treasures on these crab and pirate infested shores.”
William uddyber og fortæller om de store, skjulte skatte, der skal være gemt på de seychelliske øer, og som der stadig ledes efter. En englænder ved navn Herbert Cruise-Wilkins søgte i 27 år forgæves efter de diamanter og andre ædelstene, som den navnkundige franske sørøver Olivier Levasseur, bedre kendt som musvågen, la Buse, skal have gravet ned på Mahé i 1700-tallet.
”Cruise-Wilkin’s son, John, took over when his dad died in 1977. Maybe I should invite him to The Seychelles Golf Club. We sure could need some cheap golf balls.”
En greenkeeper er i gang på andet hul, og vi indstiller spillet og snakken for en kort bemærkning.
Læs 2. del af denne serie her, 3. del her og 4. del her.
Tekst og fotos: Kim Boje
Lalla Panzi Beach Guesthouse: Anse aux Pins, Mahé, Seychelles. Tel: +248 437 6411, lpb@intelvision.net, www.lalla-panzi-beach.com/LallaPanzi/Start.html
The Seychelles Golf Club: Anse Aux Pins, Mahé, Seychelles. Tel: +248 437 6234, www.sgc.sc
