Golfspillere skal også lade batterierne op, og det gøres allerbedst ved at tage hurtigfærgen fra Praslin til den lillebitte ø La Digue, hvor man slet ikke kan undgå at komme ned i tempo. Måske lærer man endda at kopiere det afslappede kreolske bevægelsesmønster.
Alle cykler. Alle smiler. Det er som at cykle gennem en kulisse til en feel good film eller en komedie, når man joller ned ad hovedgaden i La Passe forbi de fem forretninger, restauranten, posthuset, politistationen og gennem rundkørslen ved havnen.
Der udlejes cykler til nyankomne turister allerede i færgelejet. Herfra kan man cykle langs kysten nordpå eller sydpå eller ind mod bjergmassivet. La Digue er som en rombe, fem kilometer lang, tre kilometer på det bredeste sted. Vejnettet er begrænset på grund af bjergene og går ikke hele øen rundt.
Seychellerne styrer for vildt. På et hjul, på to hjul. Med eller uden hjælpemotor. Med eller uden hænder. Lovløst flabet. Men i det lave gear. Alt foregår i slowmotion. Ambiancen er kreolsk cool.
Alt transporteres på cyklen. På bagagebæreren eller på styret. Brædderne til bådeskuret. Lillesøsteren. Kæresten.
Dagens fiskefangst fragtes naturligvis også per cykel, selv når det drejer sig om en sejlfisk på to en halv meter og 55 kilo.
Cykeludlejere fragter cykler rundt til gæstehusene. De fleste med en ekstra cykel i højre hånd. Enkelte brillerer med en ekstra cykel i både højre og venstre hånd.
Ud over de allestedsnærværende cykler består trafikken af større og mindre buggies. De store er ofte pimpede til noget der ligner en limousine.
For få år siden var her kun cykler og oksekærrer. Sidstnævnte er nu er sjældenhed i gadebilledet.
Der er også enkelte små lastbiler. Nogle af dem med fronten iført et opsigtsvækkende skelet af skinnende blik. Som en mundkurv til trucks.
Cyklerne på La Digue er mestendels gearede til bjergkørsel, men der er også mange andre typer. Mini og medium i alle farver og former, men sjældent maksimum til de langbenede kunder.
Når mørket bryder frem, skal man være meget opmærksom i trafikken. Efter fire dage på La Digue har vi set meget få gadelygter lyse op i mørket og endnu færre cykler med lys og refleksbrikker.
Kulissen er ikke til en feel good film mere, der er mere lovløs western over miljøet.
Sheriffens kontor ligger lige ved siden af posthuset. På spørgsmålet om det er lovpligtigt med lys på cyklen efter mørkets frembrud, skæver politimanden bag skranken nervøst over skulderen mod en kvindelig betjent med computer og bestemt mine, der lakonisk svarer: ”Yes.”
En sjælden gang dukker der cykler op med hjælpemotor med meget brede dæk på hjulene og en meget afslappet mand på sadlen. Denne motoriserede cykel skyder en hastighed der er betragtelig højere end øens øvrige tohjulede transportmidler.
På spørgsmålet, om hvor hurtigt cyklerne med hjælpemotor kan køre, svarer politimanden bag skranken: ”10 kilometers per hour.” Han skæver igen over skulderen til sin overordnede. Hun mæler ikke et ord.
Trafikken er altså ikke helt ufarlig. Heller ikke i dagslys.
Der er ikke meget kvæg på La Digue. Hverken foran en kærre eller på de små jordlodder. Men i cowboy country kan man af og til møde en fritgående ko eller en tyr i vejkanten.
Der er også vejbump. Nogle af dem flytter på sig – om end langsomt – hvilket gør det vanskeligt at forudsige, hvor forhindringerne dukker op på veje og stræder.
Læs anden del af denne serie her og tredje og sidste del her.
Tekst: Kim Boje
Fotos: Annemarie og Kim Boje
Zerof Guesthouse & Appartments: Prisen på hjemmesiden er inklusive transport fra færgelejet til gæstehuset og morgenmad i restauranten. Aftensmad kan man også indtage på Zerofs restaurant. Der er en populær kreolsk buffet med levende musik tre dage om ugen, jf. www.zerofguesthouse-seychelles.com. Der er også udlejning af udmærkede robuste cykler til 100 rupees per dag (ca. 47 DDK). Det er billige end priserne i færgelejet. Take Away er en mulighed, men den kan ikke anbefales.
Cat Cocos sørger for overfarten mellem Praslin og La Digue: www.catcocos.com
Turist i Seychellerne, jf. www.seychelles.travel
