PopulærtDP World TourSergio Garcia undskylder sin opførsel i Saudi Arabien

Sergio Garcia undskylder sin opførsel i Saudi Arabien

Sergio Garcia blev diskvalificeret for at ødelægge flere greens under Saudi International powered by SBIA, hvilket i den grad var en overtrædelse af god opførsel på golfbanen.

Europa Touren lukkede sagen med det, så der kommer ikke flere sanktioner mod Garcia, der er kendt for sit iltre temperament.

Op til Genesis Open på PGA Tour kommenterede han sagen for første gang siden en kort kommentar om at han respekterede diskvalifikationen:

– Jeg ser frem til min første PGA Tour turnering i år, og har også min bror som caddie i år. Jeg har selvfølgelig haft noget tid til at tænke over det der skete, og vil endnu engang undskylde overfor fans og kollegaer på touren. Det der skete, er ikke værd at følge, og ikke den jeg er. Jeg er en følelsesmæssig spiller, og selvom jeg mener, det er én af mine største styrker, så er det også én af mine største fejl. Jeg fokuserer på at arbejde hårdt for at kanaliserer følelserne i den retning der er bedst for mig, lære af det og komme videre. Tak for al jeres støtte, skrev Garcia på Instagram.

Garcia blev nr. 37 i Genesis Open, som blev vundet af J.B. Holmes.

Personlige nyheder tidligere på ugen

Sergio Garcia har sagt til Golf Channel, at han op til Saudi International fik nogle følelsesmæssige personlige nyheder, som ikke hjalp på situationen. Da han blev frustreret på golfbanen brød det løs.

– Det var en blanding af følelsesmæssige og personlige ting samt frustration over greens. Desværre endte det på en måde, jeg gerne ville have undgået, sagde Garcia.

Koepka: – Opførte sig som et barn, og skulle blive voksen

Brooks Koepka har sagt til Playing Through podcast’en, at Garcia opførte sig som et barn, og at han skulle blive voksen.

En udtalelse Sergio Garcia blev konfronteret med på et pressemøde under Genesis Open:

– Jeg vil sige, at Koepka har ret. Jeg er den første til at sige, at det var forkert. Det er derfor vi er her, for at blive bedre, vokse og blive bedre mennesker, sagde Garcia.

McIlroy: – Det er uacceptabelt

Der er heller ikke megen opbakning fra Rory McIlroy, der også udtalte sig om sagen under et pressemøde ved Genesis Open:

– Det er uacceptabelt. Hvis der er noget som generer én, så skal man bruge golfbanen som et fristed. Det har jeg selv gjort, sagde McIlroy.

Rory McIlroy og Sergio Garcia under Ryder Cup 2014 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Dansk top-5 da Paratore vandt Abu Dhabi Challenge = 2 sejre i træk

Renato Paratore vandt for anden uge i træk på HotelPlanner Tour, og efter sejren i Abu Dhabi Challenge, hvor 13 danskere var med, er han...

Neal Shipley vandt LECOM Suncoast Classic

Neal Shipley vandt LECOM Suncoast Classic efter omspil på Korn Ferry Tour, hvor Sebastian Cappelen missede cuttet. Turneringen blev spillet fra onsdag til lørdag. Runder...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk