Som så ofte før havde spillerne det svært i første runde af Honda Classic på PGA National, hvor blot 22 spillere brød par på en blæsende dag.
Sergio Garcia og Michael Thompson deler føringen i -5 foran William McGirt og Rickie Fowler i -4. Fowler var den eneste spiller i feltet, som undgik bogeys i første runde.
George McNeill, Shane Lowry, David Lingmerth, Jimmy Walker og Justin Hicks deler 5. pladsen i -3.
Phil Mickelson er nr. 14 i -1 og Adam Scott er nr. 23 i par.
McIlroy gik +2
Rory McIlroy er nr. 65 i +2, mens Branden Grace og den forsvarende mester Padraig Harrington er nr. 81 i +3. Værre gik det for Patrick Reed, der er nr. 96 i +4
Tre spillere mangler at færdigspille første runde, men de ændrer ikke meget i stillingen.
Carl Petterson gik hjem +10 på 9 huller
Svenske Carl Petterson trak sig efter 9 huller.
Han begyndte på 10. hul og efter en 9’er på par-5 hullet 18. var han +10 for runden. Tidligere på måneden havde Petterson problemer med sit håndled, og det kan være årsagen til, at han trak sig.
En høj vinderscore
Vinderscoren i Honda Classic har de seneste fem år har været -6, -8, -9, -12 og -9, så det er ikke uvant, at så få spillere er under par.
C More Golf sender direkte fredag fra kl. 20 – 00, men allerede fra kl. 13 kan man se Featured groups / holes. Se ugens tv-guide på www.19hul.dk/tv.