PopulærtPGA TourSepp Straka vandt sin tredje PGA Tour sejr i The American Express

Sepp Straka vandt sin tredje PGA Tour sejr i The American Express

Sepp Straka fra Østrig vandt The American Express, der som den eneste PGA Tour turnering spilles på tre baner, hvor der skal laves mange birdies. Se højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor.

Der blev spillet med en sideløbende Pro-Am på La Quinta Resort & Club med en runde på Pete Dye Stadium Course, på Jack Nicklaus Tournament Course og på La Quinta Country Club inden der var cut efter 3. runde.

Inden finalerunden blev spillet Stadium Course havde Sepp Straka en føring på fire slag, da han var i -23 foran Charley Hoffman, Jason Day og Justin Lower i -19.

Med en runde i -2 vandt Sepp Straka i -25 foran Justin Thomas i -23, da han afsluttede med en runde i -6.



Justin Lower og Jason Day delte 3. pladsen i -22 foran Patrick Cantlay og Charley Hoffman i -20.

Camilo Villegas, Taylor Moore, Ben Griffin og Max Greyserman delte 7. pladsen i -19.

Sepp Straka vandt for 3. gang og jagter Ryder Cup

Det var 31-årige Sepp Strakas tredje PGA Tour sejr, da han vandt Honda Classic 2022 og John Deere Classic 2023.

Han er døbt Josef Straka, men kaldes Sepp, og er født i Østrig af en amerikansk mor, mens hans far er fra Østrig. Da han var 14 år flyttede familien til Georgia, USA, og han har som professionel hele tiden spillet i USA og Canada. I 2018 blev han den første østriger, som fik et kort til PGA Tour, og han er den første fra Østrig, som  har vundet  på PGA Tour.

Han har vundet en enkelt sejr på Korn Ferry Tour, som er KC Golf Classic 2018. Han spillede collegegolf for University of Georgia.

Sepp Straka var ét af de seks Captains Picks til Ryder Cup 2023, som han således var med til at vinde for Europa, og nu er han godt på vej til at komme med igen i år.

Niklas debuterer i næste uge – Nicolai har trukket sig

I den kommende uge spilles Farmers Insurance Open, og her er debuterer Niklas Nørgaard som PGA Tour medlem. Han fik ét af de 10 PGA Tour kort fra DP World Tour i 2024, og kommer direkte fra en 4. plads i Hero Dubai Desert Classic.

Nicolai Højgaard var tilmeldt, men trak sig søndag. Han har ellers meget gode erfaringer fra turneringen, da han blev nr. 2 sidste år da Matthieu Pavon vandt efter et flot slag på sidste hul.

Et helt afgørende resultat for at Nicolai Højgaard holdt sit PGA Tour kort. Han sluttede som nr. 108 på FedExCup ranglisten med 532 point, hvoraf han fik de 300 point for 2. pladsen i Farmers Insurance Open.

The American Express, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Billedgalleri: Ferie for Alle 2025

Ferie for Alle og Dansk Golfshow 2025 afholdes i MCH Messecenter Herning fra den 21. – 23. februar. Se vores billedgalleri fra Ferie for...

Torsdag mødtes PGA Tour og LIV med Trump i Det Hvide Hus

For to uger siden mødtes PGA Tour med Donald Trump, og torsdag var der endnu et møde, hvor også LIV Golf var med, skriver...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk