Legends TourSenior Open kvalifikationen glippede for tre danskere

Senior Open kvalifikationen glippede for tre danskere

Steen Tinning, Michael Kaae Brund og Henrik Simonsen var med i mandagens 18 hullers kvalifikation om en plads i denne uges The Senior Open presented by Rolex, men det lykkedes dem desværre ikke at spille sig en plads i feltet.

Flere end 500 var med i kvalifikationen på fire baner, hvor der blev spillet om 50 pladser i The Senior Open, som spilles fra torsdag til søndag på Royal Lytham & St. Annes. Viasat Golf og Viaplay.dk sender fra The Senior Open – se sendetiderne på www.19hul.dk/tv.

Miguel Angel Jiménez er forsvarende mester, da han vandt på St. Andrews Old Course sidste år. Det kvalificerede ham til The Open i år, hvor han missede cuttet, hvilket var Jiménez’ Europa Tour turnering nr. 700.

Steen Tinning var ét slag fra The Senior Open

Steen Tinning deltog på Southport & Ainsdale, hvor han sluttede på en delt 12. plads i +3. Der var 11, som kvalificerede sig til The Senior Open, så Steen Tinning var ét slag fra et omspil.

Amerikanske Mike Goodes vandt i -5. Vi kender ikke Nepal som en stor golfnation, så det er værd at bemærke, at Kumar Kani fra Nepal kom med i The Senior Open via en delt 5. plads i +1. Det eneste vi ved om ham er, at han deltog i Challlenge Tour turneringen Kazakhsstan Open 2006 hvor han i +28 efter to runder var langt fra at klare cuttet.

Senior Open Qualifying – Southport & Ainsdale, resultat

Michael Kaae Brund deltog på Fairhaven

Mølleåens Golf Klubs cheftræner Michael Kaae Brund spillede på Fairhaven, hvor han dog var langt fra at komme med i The Senior Open, da han gik de 18 huller i +13.

13 spillere kvalificerede sig heriblandt Golf Channel kommentatoren Brandel Chamblee, som blev delt nr. 8 i -1. Fire spillere delte førstepladsen i -3, mens de sidste kom med via omspil efter runder i par.

Senior Open Qualifying – Fairhaven, resultat

Henrik Simonsen var to slag fra omspil om en plads

Henrik Simonsen var med på Hillside, hvor han blev nr. 34 i +5, hvilket var to slag fra et omspil om den sidste af 13 pladser.

Paul Archbold vandt i -1. Gary Nicklaus, hvis mere berømte far er Jack Nicklaus, kom med i The Senior Open for første gang, da han blev delt nr. 5 i +1. Gary Nicklaus fyldte 50 år i januar.

Henrik Simonsen er fra Silkeborg, men har de seneste mange år boet i USA, hvor han er klub-pro på den Pete Dye designede The Honors Course i Tennessee.

Som vennen Thomas Bjørn spillede han på Challenge Touren i 1993-94, hvor de rejste rundt sammen. Han har også spillet turneringer i USA, heriblandt fem på PGA Tour og senest i 2005, uden dog at få det helt store gennembrud, så siden midten af 90’erne har han fokuseret på trænergerningen. Henrik Simonsen fik Den Gyldne Golfbold 1989 for sejren i de åbne franske mesterskaber.

Han kvalificerede sig til KitchenAid Senior PGA Championship 2019, men missede cuttet. Han kvalificerede sig også til The Senior Open presented by Rolex 2018, hvor han missede cuttet.

Senior Open Qualifying – Hillside, resultat

Esteban Toledo blev nr. 2 på St. Annes Old Links

Der var ingen danskere på St. Annes Old Links, hvor Robert Wiederkehr fra Schweiz vandt i -4 foran Esteban Toledo, der har vundet fire gange på PGA Tour Champions, i -2.

Der blev spillet om 13 pladser, og de sidste kvalificerede sig efter omspil blandt spillere i +1.

Senior Open Qualifying – St. Annes Old Links, resultat

Esteban Toledo – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk