ECCO TourSejr til Nicolai Kristensen ved TRACKMAN Virtual Championship

Sejr til Nicolai Kristensen ved TRACKMAN Virtual Championship

Nicolai Kristensen har netop vundet TRACKMAN Virtual Championship, som var anden del af ECCO Tourens Virtual Spring Series. På Great Northerns skønne anlæg noterede han en 64er, otte under par, og dermed henviste han Oliver Suhr og Adam Guedra til andenpladsen.

SE RESULTATET HER

– Jeg er glad. Det er dejligt med en succesoplevelse, allerede inden sæsonen starter udendørs. Det var i øvrigt også dejligt at spille Great Northern i helt vindstille vejr, joker Nicolai Kristensen efter sin sejr, som altså blev sikret på en TRACKMAN i hovedstaden.

– Jeg synes, det er helt vildt fedt, at Flemming (Astrup, red) og TRACKMAN har fået det her op at stå. Det er et fedt initiativ, og det giver os allesammen noget motivation på en sjov måde. Jeg er fan, siger Nicolai Kristensen, der også deler roser ud til TRACKMAN.

– Jeg elsker TRACKMAN. Det er en genial opfindelse, og det er hurtigt blevet et nærmest uundværligt træningsværktøj for mig. Den betyder, at man hele tiden får data, og man kan arbejde meget mere målrettet, siger Nicolai Kristensen.

Jagter nu en Europa Tour plads ved Made in HimmerLand by FREJA i maj

Med sejren følger gode point til ECCO Tour Virtual Ranking, hvor vestjyden nu har muligheden for at kvalificere sig til Made in HimmerLand by FREJA til maj.

SE RANGLISTEN HER

– Det er super dejligt, og nu har jeg for alvor noget at spille for i den kommende uge, siger Nicolai Kristensen, der med sejren indtager andenpladsen på ECCO Tour Virtual Series Ranking, hvorfra den førende spiller efter næste uges Made in HimmerLand VIRTUAL by FREJA.

Made in HimmerLand VIRTUAL by FREJA afvikles på den meget krævende Liberty National i New Jersey, og vejret byder på lidt mere vind, end spillerne har behøvet tage højde for de første to uger.

Faktisk begyndte turneringen allerede i morges, og du kan se scores her.

Hvem der får pladsen ved Made in HimmerLand by FREJA står klart onsdag kl. 23:59.

Dansk amatør jagter Challenge Tour debut

Foruden en plads til Made in HimmerLand by FREJA er der også fire pladser på højkant til Challenge Touren i Esbjerg. Den ene plads er øremærket den bedste amatør, og her ligger danske Bjørn La Cour Søborg lunt i svinget til at få debut på Challenge Touren.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk