Oliver Suhr var eneste dansker i ugens to First Stage turneringer på Europa Tourens Tourskole, hvor det desværre ikke lykkedes ham at gå videre til Second Stage.
Oliver Suhr var seks slag fra en plads i Second Stage
Oliver Suhr deltog på Bogogno Golf Resort i Italien, hvor han var nr. 40 i -2 inden finalerunden. Med en runde i par blev han nr. 37 i -2, hvilket var seks slag fra en plads videre.
Amerikanske Justin Hicks og David Carey fra Irland var bedst på Bogogno i -24 foran Jimmy Jones fra Canada i -22. 19 spillere i -8 eller bedre kvalificerede sig til Second Stage.
ET Tourskolen, First Stage – Bogogno, resultat
Svenske Jesper Kennegard vandt på Frilford Heath
Der var ingen danskere på Frilford Heath i England, hvor Jesper Kennegard fra Sverige vandt i -15 foran Yanwei Liu fra Kina i -10.
21 spillere i -4 eller bedre gik videre til Second Stage.
ET Tourskolen, First Stage – Frilford Heath, resultat
Mere om Europa Tourens Tourskole
Europa Tourens Tourskole består af tre stadier. Det er kun top-25 og lige ved finalen i november, som får et Europa Tour kort, men Tourskolen er også en adgangsvej til et Challenge Tour kort.
First Stage består af ni turneringer i år mod otte sidste år. Den første blev spillet fra den 3. september, mens de resterede spilles de kommende uger inden Second Stage spilles fra den 7. til 10. november i Spanien på fire baner. I den anden uge kvalificerede amatøren Andreas Hillersborg sig til Second Stage – amatører kan deltage, men skal blive professionelle, hvis de går hele vejen, og vil spille på Europa Touren. Marcus Helligkilde vandt i den tredje uge, hvor også Peter Launer Bæk og Mathias Gladbjerg gik videre til Second Stage.
Finalen om de 25 Europa Tour kort spilles fra den 15. til 20. november på Lumine Golf Club i Spanien.