AnbefaletSebastian Cappelen vandt Rex Hospital Open

Sebastian Cappelen vandt Rex Hospital Open

Sebastian Cappelen vandt Rex Hospital Open på Web.com Tour, og er rykket et stort skridt nærmere et PGA Tour kort i 2019-20 sæsonen. I videoen ovenfor ses fem af Sebastian Cappelens bedste slag fra finalerunden.

Cappelen var med helt fremme fra start til slut, og efter runder i -6, -6 og -2 var han på en delt andenplads i -14 inden finalerunden. Fire slag fra Chris Baker på førstepladsen i -18.

29-årige Sebastian Cappelen begyndte finalerunden med to bogeys, men efter en eagle og fire birdies frem til 11. hul var han på en delt førsteplads i -18 med Chris Baker og Grayson Murray, der var den førende i klubhuset efter en 61’er (-10).

Med tre birdies på de sidste 4 huller gik Cappelen finalerunden i -7, og vandt i -21 foran Grayson Murray og Zack Sucher i -18.

Rhein Gibson og Chris Baker delte 4. pladsen i -17.

Meget tættere på et PGA Tour kort

En sejr giver ikke i sig selv et PGA Tour kort, men med sejren rykker Sebastian Cappelen frem til en 10. plads på ranglisten, hvorfra top-25 får et PGA Tour kort efter sæsonen.

Sebastian Cappelen har optjent 671 point, og Web.com Tour forventer, at man minimum skal have 830 point for at kvalificere sig til PGA Touren.

Førstepræmien var på 117.000 $ svarende til godt 780.000 danske kroner.

Cappelen vandt også på Web.com Tour i 2014

Sebastian Cappelen blev professionel i 2014, og har siden da spillet på Web.com Tour. Uden et Web.com Tour kort kvalificerede han sig til Air Capital Classic 2014 via mandagskvalifikationen, og vandt turneringen i det der var hans debut på Web.com Tour.

Rex Hospital Open, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk