Sebastian Cappelen smed trøje og den ene sko for at spille sin bold i vandkanten under første runde af Honda Classic. Formentlig for at undgå at skulle spille resten af runden i en våd og beskidt polo.
Episoden kan ses i starten af videoen nedenfor, hvor der også er andre højdepunkter fra første runde.
Cappelen begyndte sin runde med en bogey på 10. hul inden han på 11. hul slog sit andetslag for kort på par-4 hullet. Den endte i vandkanten, og han lavede en bogey på hullet inden han lavede birdies på både 12. og 13. hul.
Værre gik det for Sebastian Cappelen på det svære par-3 hul 17., hvor han slog to bolde i vandet og lavede en 8’er, hvilket blev fulgt op af en eagle på par-5 hullet 18. Han gik første runde i +5, hvilket giver ham en 117. plads, så det kræver en god runde fredag for at komme med i weekenden.
Matt Jones tangerede banerekorden
Matt Jones tangerede banerekorden i 61 slag, og fører i -9 foran Aaron Wise og Russell Henley i -6.
GOLFTV og Eurosport 2 sender direkte. Se ugens sendetider på 19hul.dk/tv.
The Honda Classic, leaderboard
Se PGA Tour videoen fra Twitter nedenfor:
💪 Sun’s out …
🐦 Matt Jones birdie fest
🐻 Tough day at the TrapThat and more in The Takeaway presented by @FedEx. pic.twitter.com/D2uAVY2yLB
— PGA TOUR (@PGATOUR) March 19, 2021