Hank Leboida vandt The Bahamas Golf Classic at Atlantis Paradise Island, hvor der var comeback til Sebastian Cappelen. Turneringen blev spillet fra søndag til onsdag. Der er højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor.
34-årige Sebastian Cappelen gjorde comeback efter mere end to år væk fra touren, og det gjorde han flot med en delt 6. plads i -14 efter en finalerunde i -5.
Sebastian Cappelen indstillede karrieren som 31-årig i november 2021 efter to år på PGA Tour. Dengang mistede han sit PGA Tour kort, men han fik en såkaldt Medical Extension, så han kan spille et antal Korn Ferry Tour turneringer i år.
Som amatør var han nr. 4 på amatørernes verdensrangliste, hvilket er det hidtil bedste for en dansk herre-spiller. Han blev professionel i 2014, og uden et Korn Ferry Tour kort kvalificerede Cappelen sig til Air Capital Classic 2014 via mandagskvalifikationen, og vandt turneringen i det, der var hans debut på Web.com Tour!
Først i 2019 vandt han igen, og sejren i Rex Hospital Open var medvirkende til, at Cappelen blev nr. 16 på ranglisten og rykkede op på PGA Tour. I 2020 blev Cappelen nr. 157 på FedExCup ranglisten, men som som følge af Covid-19 kunne han også spille på PGA Tour i 2021, hvor han blev nr. 198 på FedExCup ranglisten.
Hank Leboida vandt
Hank Leboida og S.H. Kim delte førstepladsen i -18 efter runder i henholdsvis -4 og -7 inden Hank Leboida vandt med en birdie på første omspilshul. Det var 31-årige Hank Leboidas første sejr på Korn Ferry Tour.
Davis Shore blev nr. 3 i -17 foran Austin Smotherman i -16 og Emilio Gonzalez i -15.
Sebastian sluttede alene på 6. pladsen mens Barend Botha og Pierceson Coody delte 7. pladsen i -13. Russell Knox blev delt nr. 9 i -12.
Næste turnering er The Bahamas Great Abaco Classic at The Abaco Club fra søndag til onsdag, og her er Sebastian Cappelen også med.
The Bahamas Golf Classic at Atlantis Paradise Island, resultat