I Sportsmagasinet søndag aften på DR1 kunne man se nyprofessionelle Sofie Kibsgaard Nielsen fortælle om, hvordan hun bruger TrackMan i sin træning.
Indslaget med Sofie Kibsgaard Nielsen kan ses på dr.dk ved at trykke her, hvor det begynder efter 14:16, så man kan evt. spole lidt frem ved at trykke på bjælken under selve billedet.
Vandt 135.000 kr. i TrackMan turnering
Senere søndag stod det klart at Sofie Kibsgaard Nielsen vandt den tredje Next Golf Tour turnering, som TrackMan står bag. Sofie vandt i det rekordstore felt på 506 spillere, og sikrede sig førstepræmien på 19.351 $ svarende til 135.000 danske kroner. Mere om det i denne artikel.
Sofie Kibsgaard Nielsen sæsondebuterer udenfor på LET Access Series i Santander Golf Tour – GIRONA fra den 1. – 3. marts på Golf Club Peralada i Spanien.
Som eneste danske medie har 19hul.dk de seneste år dækket alle turneringer på LET Access Series, og det fortsætter vi naturligvis med.
Tiger og TrackMan
I indslaget siges det, at Tiger Woods i en årrække har benyttet sig af TrackMan. Det har han uden at få penge for det, men vi bør nævne her, at han siden 2015 har anbefalet og brugt konkurrenten Full Swing Golf i sit hjem.
Tiger er medejer af Full Swing Golf, der oprindeligt var kendt for deres indendørs simulatorer, men sidste år lancerede de med Tigers feedback også en populær udendørs version, Full Swing Kit, der som TrackMan bruger doppler radar til at måle på bolden.
TrackMan er fremragende, men Tiger bruger og anbefaler et konkurrerende produkt, som han er medejer af, og derfor også direkte har en økonomisk interesse i at anbefale.