Som forsvarende mester var Sergio Garcia vært for den traditionsrige Champions Dinner, som afholdes tirsdag aften inden Masters.
I videoen ovenfor fortæller Garcia menuen, som til forret var en international salat med en ingrediens fra hver af de ti lande, der har vundet Masters.
Ofte vælger vinderen en menu, som har en relation til det land eller område, han kommer fra. Således også Sergio Garcia, der til hovedret havde valgt den spanske ret Arroz Caldoso de Bogavante, som er hummer med ris.
Desserten var en Tres Leches Cake, som hustruen Angela Garcia laver den, så på menukortet hed den Angela Garcia’s Tres Leches Cake.
Til middagen blev der serveret spanske vine.
Gæsterne kan også bestille fra klub-restaurantens menukort, hvis de er kræsne, har allergi eller af anden årsag ønsker noget andet.
På billedet nedenfor ses de 32, som deltog i årets middag.
Tidligere vindere og formænd er inviteret
Efter sin sejr i 1951 tog Ben Hogan initiativ til middagen, som er blevet afholdt hvert år siden 1952. Dengang var det dog fredag aften i turneringsugen.
Adgangsbilletten til middagen er en Masters sejr. Derudover inviteres formanden og tidligere formænd for Augusta National.
Masters Club er det officielle navn på klubben for tidligere vindere, men middagen tirsdag aften kaldes mere uofficielt for Champions Dinner.
The 2018 Champions Dinner portrait. #themasters pic.twitter.com/DTG3wHmYbq
— Masters Tournament (@TheMasters) 4. april 2018