PopulærtDP World TourSe otte danskere i tirsdagens Texas Scramble på DP World Tour

Se otte danskere i tirsdagens Texas Scramble på DP World Tour

Tirsdag spilles Hero Challenge som en 9 hullers Texas Scramble turnering i Ras Al Khaimah, hvor otte af de 52 deltagere er fra Danmark. Højgaard tvillingerne skulle have spillet sammen, men desværre har Rasmus Højgaard trukket sig, og han erstattes af Niklas Nørgaard Møller.

Opdateret: Det er en mindre skade der holder Rasmus Højgaard ude. Læs mere i denne artikel.

Søndag vandt Nicolai Højgaard den første af to turneringer på Al Hamra GC, og inden den anden begynder på torsdag er der en 9 hullers opvisningsturnering på 10. – 18. hul, som kan ses direkte på tv og streaming.

26 to-mandshold er med i Hero Challenge, som skal spilles i en afslappet stemning med mikrofoner på nogle af spillere. Der spilles Texas Scramble, hvor begge slår teeslaget og derefter vælger de den bedste bold hvorfra begge slår igen. Sådan fortsætter det indtil hullet er færdigspillet, så scores kan blive meget lave da man populært sagt har to forsøg fra hvert sted.

Højgaard brødrene skulle have spillet sammen

Nicolai og Rasmus Højgaard skulle have spillet sammen, men sent mandag er det på leaderboardet blevet ændret, så Nicolai Højgaard danner par med Niklas Nørgaard Møller. Således stadig et rent dansk hold, men mange havde set frem til at se Højgaard brødrene spille sammen.

Nicolai Højgaard – Foto: golfsupport.nl

Otte danskere er med i turneringen, og nedenfor ses alle makkerpar med dansk deltagelse  Første start er kl. 07:46 dansk tid (10:46 lokal tid) og sidste start er kl. 10:10. Tiderne nedenfor er dansk tid:

07:58 – Joachim B Hansen & Lucas Bjerregaard
08:58 – Thomas Bjørn & James Morrison
09:22 – Thorbjørn Olesen & Søren Kjeldsen
09:22 – Jeff Winther & Marcel Siem
10:10 – Nicolai Højgaard & Niklas Nørgaard Møller

Der er således tre rent danske hold. Thorbjørn Olesen og Søren Kjeldsen har haft stor succes sammen, da de vandt ISPS HANDA World Cup of Golf 2016.  Der var også dansk succes i GolfSixes 2017, som blev vundet af Thorbjørn Olesen og Lucas Bjerregaard.

Præmiesum på 150.000 $

Der spilles om 150.000 $, hvoraf to spillere på det vindende hold får 12.000 $ svarende til 78.000 danske kroner. Der er 9.000 $ for en 2. plads, 6.000 $ for en 3. plads og 4.000 $ for en 4. plads, mens alle andre får 2.000 $ for at deltage.

V Sport Golf og Viaplay Total sender direkte tirsdag fra kl. 10 – 13. Se ugens sendetider på 19hul.dk/tv.

Hero Challenge, leaderboard

Thomas Bjørn – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk