Onsdag mødte Nicolai Højgaard pressen op til US PGA Championship, og det kom i høj grad til at handle om forholdet mellem ham og tvillingebror Rasmus samt forskellen på at spille i Europa og USA. Se det i videoen ovenfor.
Sidste år var Rasmus eneste dansker i US PGA Championship, hvor han blev nr. 79, mens Nicolai er eneste dansker i år.
Der blev også spurgt til Ryder Cup, og det sandsynlige generationsskifte med flere yngre spiller i 2023, og her nævnes Højgaard tvillingerne som potentielle spillere.
– Det er altid en god ting, når ens navn kommer på bordet og der tales lidt om det. Men Ramus og jeg har åbenlyst meget vi skal bevise, før vi kvalificerer os eller udtages til holdet, sagde Nicolai og fortsatte:
– Vi ville elske at spille Ryder Cup. Det er ét af vores største mål, og noget vi altid har drømt om. Vi har set Ryder Cup lige siden vi begyndte at spille golf. Men vi masser af ting der skal forbedres før vi overhovet kan begynde at fokusere på Ryder Cup, men det er bestemt et mål, og noget jeg tror er opnåeligt.
Nicolai Højgaard begynder førte runde torsdag kl.. 19:41 dansk tid. Se alle starttider i denne artikel på 19hul.dk.
Afsluttes med svar på dansk om banen og dansk golf
Til sidst bliver han også spurgt til banen og en status på dansk golf med svar på dansk, så det kan bruges i danske medier.
Til sidstnævnte svarer han, at dansk golf er et fint sted, men herrernes skal lige et skridt højere for at blive en del af verdenstoppen.
På verdensranglisterne er damerne klart bedst med Nanna Koerstz Madsen på en imponerende 19. plads, og Emily K Pedersen er nr. 79.
Men hos herrerne er Nicolai Højgaard på 88. pladsen eneste dansker i top-100, og for kontinuerligt at komme med i de største turneringer skal man gerne være i top-50. Så selvom der var dansk sejr i hver fjerde af de seneste 25 DP World Tour turneringer, så skal der præsteres i de større turneringer for at rykke helt frem i toppen.
V Sport Golf og Viaplay Total sender direkte. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.
US PGA Championship, leaderboard
– alternativ på pgatour.com