England har været den suverænt mest vindende nation på Europa Touren, siden den blev grundlagt i 1972. Der har været vindere fra 36 forskellige nationer.
Hele 339 sejre er blevet vundet af engelske spillere. Af dem er Nick Faldo den mest vindende med 30 sejre, mens Lee Westwood har vundet 24 gange på Europa Touren.
For nogle vil det måske være lidt overraskende, at USA indtager andenpladsen med 236 sejre. Det skyldes dog, at majors og WGC turneringer selvfølgelig også tæller med. Tiger Woods er den mest vindende amrikaner med 41 Europa Tour sejre, mens Phil Mickelson har vundet 10 og Jack Nicklaus ni gange.
Spanien er nr. 3 med 190 sejre, hvoraf Seve Ballesteros har vundet de 50, hvilket gør ham til den mest vindende på Europa Touren, mens José María Olazábal har vundet 23 gange. Bernhard Langer har vundet 42 af 66 tyske sejre på Europa Touren.
Gennem årene, og siden Thomas Bjørn vandt den første danske Europa Tour sejr i 1996, har der været 37 danske sejre, hvilket placerer Danmark som nr. 13 på alle tiders rangliste.
Fiji er forholdsvis højt placeret som nr. 20 med 13 sejre, som alle er vundet af Vijay Singh.
Nedenfor ses en oversigt over alle de nationaliteter, som har vundet på Europa Touren siden 1972.
Listen er opdateret den 1. januar 2020.
Nr. | Land | Antal sejre |
1 | England | 339 |
2 | USA | 236 |
3 | Spanien | 190 |
4 | Sydafrika | 150 |
5 | Skotland | 139 |
6 | Australien | 133 |
7 | Sverige | 112 |
8 | Tyskland | 66 |
9 | Nordirland | 59 |
10 | Irland | 53 |
11 | Wales | 47 |
12 | Frankrig | 39 |
13 | Danmark | 37 |
14 | Argentina | 31 |
15 | Zimbabwe | 29 |
Italien | 29 | |
17 | New Zealand | 26 |
18 | Indien | 16 |
19 | Thailand | 14 |
20 | Fiji | 13 |
21 | Sydkorea | 12 |
22 | Holland | 10 |
Østrig | 10 | |
24 | Finland | 8 |
Belgien | 8 | |
26 | Kina | 7 |
27 | Canada | 3 |
Taiwan | 3 | |
Japan | 3 | |
30 | Chile | 2 |
Paraguay | 2 | |
Portugal | 2 | |
Trinidad og Tobago | 2 | |
34 | Brasilien | 1 |
Singapore | 1 | |
Schweiz | 1 |