I videoen ovenfor kan man se 6 minutters højdepunkter fra Tiger Woods første runde af Genesis Invitational.
Tiger er vært og gjorde comeback i sit nye Sun Day Red tøj med et farverigt scorekort, da han lavede fem birdies og seks bogeys for en runde i +1, som giver en 49. plads.
Rory McIlroy var -3 efter 10 huller, men efter en bogey på 12, en dobbeltbogey på 15. og en tredobbelt bogey på par-3 hullet 16. efter to bunkerlag og et treputt var han +3 for runden. Sådan endte det også efter en birdie på 17. og en bogey på 18.
Kun seks verdensrangliste turneringer i to år
Tigers første turnering efter det alvorlige trafikuheld i februar 2021 var Masters 2022, hvor han blev nr. 47. Han klarede cuttet, men trak sig US PGA Championship 22, missede cuttet i The Open 2022, og blev nr. 45 i Genesis Invitational 2023.
I Masters 2023 klarede han cuttet i Masters for 23. år i træk, men trak sig inden finalerunden. Efterfølgende blev han oprereret i sin højre fod og spillede ikke før han i december blev nr. 18 i Hero World Challenge. Sidstnævnte tæller til verdensranglisten, men ikke til PGA Tour ranglisterne.
Han har også spillet den ikke-tællende generationsturnering PNC Championship med sønnen Charlie de seneste år. De blev nr. 2 i 2021, nr. 8 i 2022 og nr. 5 i 2023, men der kører man rundt i buggies.
discovery+ og Eurosport 2 sender direkte. Se ugens sendetider på 19hul.dk/tv.