Talentfulde Matthew Wolff på blot 20 år vandt 3M Open 2019 på PGA Tour. Det unge talent med et meget særpræget sving vandt i sin blot tredje turnering som professionel, og hans fjerde turnering på PGA Tour.
I videoen ovenfor kan man se 12 minutters højdepunkter fra alle hans fire runder. Efter en finalerunde i -6 vandt Matthew Wolff i -21 foran Bryson DeChambeau og Colin Morikawa i -20.
Nr. 2 på verdensranglisten efter Hovland
Som holdkammeraten på Oklahoma State, Viktor Hovland, blev Oklahoma State professionel i juni og fik sin professionelle debut i Travelers Championship, hvor han blev nr. 80. Siden missede han cuttet i Rocket Mortage Classic inden han nu vandt 3M Open.
Han har spillet fire PGA Tour turneringer i karrieren, da han i februar fik en invitation til Waste Management Phoenix Open, hvor han blev nr. 50.
Viktor Hovland var nr. 1 på amatørernes verdensrangliste foran Matthew Wolff på andenpladsen, da de blev professionelle. Hovland ikke mindst takket være en 32. plads i Masters og en imponerende 12. plads i US Open, mens Matthew Wolff endnu ikke har været kvalificeret til en major.
Sejren i 3M Open gav Wolff en præmiecheck på 1,152 mio. $ svarende til 7,7 mio. danske kroner. Han har sikret sig et PGA Tour kort til og med 2020-21 sæsonen og kommer med i Players Championship, Masters og US PGA Championship næste år