Så blev det igen sommer i Danmark, og i det varme solskinsvejr blev der lavet mange birdies i tredje runde af Made in HimmerLand 2023. Se 12 minutters højdepunkter i videoen ovenfor.
Inden finalerunden fører Nacho Elvira i -13 foran Robert MacIntyre i -12 og Richie Ramsay i -11.
Rasmus Højgaard bedste dansker på en 11. plads i -7, mens amatøren Frederik Kjettrup og John Axelsen deler 20. pladsen i -5.
En dansk sejr synes at være for langt væk, men det er realistisk med én eller flere top-10 placeringer. Der var to 62’ere (-8) lørdag, men hvis Rasmus Højgaard går -8, så kommer han til -15 hvilket næppe er nok til sejren.
Made in HimmerLand sendes direkte på V Sport Golf og Viaplay Total. Man kan også se det på TV3 MAX, hvor der dog er reklame-afbrydelser. Se ugens sendetider på 19hul.dk/tv.